Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Gourmet Garagen

Mejlgade, Baggården 35, 8000 Århus
24anmeldelser

Gourmet Garagen opsummeret

Mangospot.dk

1 5
4

4 ud af 5 mangoer
Baseret på 24



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

31 oktober 2011 18:16

1 1 5
Katastrofe igen igen. For ca. 1/2 år siden reserverede vi det ovale palisanderbord - også kaldet Corleonebordet - og fik da også en hurtig mailbekræftelse på det. Ca en uge før besøget besøger vi hjemmesiden, hvor bordet plejer at være omtalt, men det er det ikke pt. Vi henvender os og får at vide at hjemmesiden blot er under fornyelse. Corleonebordet findes stadig og står og venter på vores besøg. Vi får udenbys gæster og ser meget frem til besøget med en særlig siciliansk menu ved Corleonebordet. 3 dage før besøget meddeler vi stedet at en af vore gæster er allergisk over for peberfrugt og det vil stedet tage hensyn til siges det. Den store dag ankommer og vi får et chock da vi ser at vores reserverde Corleonebord er beat til anden side. Det meget unge serveringspersonale kan overhovedet ikke forklare hvad der er sket og de havde intet hørt om vores allergiske gæst. Og her skal det så tilføjes at det var 3. gang i træk vores reservation ikke holdt. Et år forinden mailede indehaveren personligt at denne gang ville vores reservation holde 100 %, men da vi ankom med store forventninger var Gourmetgaragen lukket af og vi fik henvist et bord i indehaverens noget dyrere naborestaurant "Svineriet" i stedet. Så ingenting holder 100 % her !!. Da vi efterfølgende gentagne gange forsøgte at få en forklaring fra indehaveren, hørte vi aldrig fra ham.
Ved vores besøg kan nævnes andre skønhedsfejl:
Da serveringspersonalet tabte brødkniven på gulvet, blev den blot samlet op igen og lagt tilbage ved brødet.
Serveringspersonalet var tilsyneladende meget træt, idet en af dem fuldstændig uengageret og med mangel på situationsfornemmelse står og gaber meget åbenlys i resauranten.
Restauranten kunne ikke servere den hvidvin som vi valgte fra månedskortet.
Vi valgte en amarone rødvin til hovedretten i den tro at den ville blive trukket op med det samme, så den kunne stå og ilte, men det skete ikke.
Alt ialt 3 skandalebesøg hvor vi ikke fik det reserverede bord. Et alvordeligt problem, hvor begreber som seriøsitet og ansvarlighed ikke hører hjemme. Vi måtte endnu en gang forlade stedet en dårlig oplevelse rigere og tusindvis af kroner fattigere.
Livet er simpelthen for kort til den slags oplevelser.

14 maj 2011 01:47

1 1 5
Forretten var ikke bedre end de tapas-pakker du kan købe i Netto (kald det Corleone eller ej). Hovedretten var direkte ulækker (angiveligt kalvespidsbryst).
Osten i klasse med den du køber hos Kvickly Åbyhøj - eller ringere.
Samlet indtryk (pris/ydelsesforhold): 0 Stjerner.
Ekstremt ringe. Det vil jeg ikke anbefale.
Gourmet - no way.
Jeg er virkelig chokeret over stedet. Aldrig igen.

26 februar 2011 09:26

1 4 5
Min kone og jeg var inde at spise og fik Corleone-menuen. Superskønt med 4 små forretter fra det italienske landkøkken samt en hovedret som var lækker unghane serveret med en historie om dens ydylliske opvækst ved Fredericia hvor den blev nusset omkring og sagt både godmorgen og godnat til inden den fik knoppen skåret af og havnede på vores tallerken. Det skal den have tak for. Jeg var dog ikke begejstret for tilbehøret der smagte MEGET af anis, men var dog glad for grønsagerne som var med. Lækkert.

Til sidst fik min kone dessert og jeg fik et udvalg af oste, hvoraf den sidste som var en 2,5 år gammel Gorgonzola som smagte som noget jeg aldrig har smagt før, og jeg er ikke sikker poå jeg har lyst igen, men den flytede grænser og gav mig en oplevelse, og det er vel det, det handler om.

Gourmet Garagen er et super hyggeligt sted hvor man bare slapper af og nyder maden og den gode betjening uden man føler sig overvåget eller jaget igennem menuen. Super hyggeligt.

Vi sluttede med 2 espresso med tilhørende Vecchia Romagna. Tak for mad og kr. 1.250,- fattigere og ligeså glade. Alle pengene værd og vi kommer gerne igen.

17 februar 2011 18:29

1 4 5
Jeg var inde og spise med tre andre, deriblandt min kæreste, som er allergisk overfor en lang række ting. Vi havde derfor set menu på nettet og kunne konstatere, at det var muligt for hende at få et par retter. Da vi kom var der desværre skiftet ud i menuen, men en meget venlig hjælpsom tjener sørgede for at kokken fik besked og kunne forberede en speciel dessert. Det var super!

Vi fik en masse små retter til forret, bla. deres bruchetta og affetati, alt sammen på et bræt så man sad og spiste hyggeligt sammen. Hovedretterne var simple, få komponenter på tallerknerne - ligesom det skal være i det italienske landkøkken. Vinene var gode. Kendte Fanio i forvejen så vi prøvede to andre: Sangiovese og Barbera d`Asti. Begge rigtig gode og i god rækkefølge.
Jeg fik ost til sidst, fire stykker, selvom der stod fem på menuen. Sagde ikke noget, men lidt ærgeligt. De smagte ok, men ikke fantastisk spændende. Vi fik dog lov til sidst at smage deres 2 års gorgonzola.
Men rigtig god oplevelse. Og til den pris skal man ikke klage over det smalle menukort.
Vi kommer igen!

05 september 2010 21:01

1 4 5
Vi var 4 mænd som benyttede aftenen til et besøg på Gourmet Garagen - Vi valgt en 3 retter menu med lidt forskellige forretter/hoveretter samt ost.
En god smagfuld oplevelse og hvortil den anbefalet vin gav en god afstemning til maden
God betjening i hyggelig lokale

12 august 2010 15:39

1 3 5
Efter en aften hos Gourmet Garagen, hvor vi spiste i Svineriets lokaler, er konklusionen, at Svineriet har virkelig hyggelige og lækre lokaler, mens GGs italienske landkøkken ikke er noget at skrive hjem om.

Vi var seks personer, som alle fik samme hovedret med lam, men forskellige forretter. Generelt var alle retterne virkelig flot anrettet, men ret kedelige at spise og personligt vil jeg fortrække at det var omvendt. Det er dog billigt og man får en god service, flotte anretninger og hyggelig stemning for pengene, men når maden så ikke er tilsvarende smagfuld går man derfra med en lidt skuffet fornemmelse.

Jeg vil anbefale stedet, hvis du skal spise nogen mennesker af med et sted som fremstår lækkert og hvor stemningen ikke er for formel, men hvis dit selskab nyder god mad er dette ikke et sted at tage dem hen.

02 april 2010 12:21

1 4 5
Jeg besøgte Gourmet Garagen for første gang forleden og havde kun hørt godt om det nye tilbud med en billig menu på to eller tre retter. Vi valgte to, forret og hovedret. Forretten var marineret laks med artiskokcreme og citron-olie; olie som var rørt så tyk at den mindede om mayonnaise og så med revet citronskal i. Det var et rigtig skarpt, men godt modspil til den fede laks. Super forret! Hovedretten var lam, serveret med en slags italiensk ratatouille, som jeg ikke kan huske hvad hed, og den var ok - en smule salt, men meget rustik og meget mættende. Vi havde lyst til hvidvin, så vi spurgte tjeneren om de havde én, der kunne gå til begge retter - hun ville ikke have valgt at gøre sådan, men anbefalede en udmærket sardinsk vin. Betjeningen var imødekommende og behagelig, og stemningen i restauranten med italiensk islæt indenfor og kig til graffiti udenfor var en fin ramme for et tilfredsstillende og smagfuldt måltid.

26 januar 2010 22:01

1 5 5
I aften spiste min kæreste og jeg middag i Gourmet Garagen. Og hvilken dejlig oplevelse det var.
Vi valgte årstidens menu, også kaldet vintermenu, som bestod af 3 retter.
Forret: Fisk som her var rokke, tilberedt på pande i små stykker, sprøde brødcrutoner, pinjekerner, og lækker creme af manderin og citron. (uhmm en lækker fisk og den søde/sure cremen var super til det salte)
Hovedret: Oksebryst med balsamico og søde løg. Hertil sprød panise af kikært samt persillerod. (smagte simpelthen forrygende, mørt kød og lækker balsamico-suce -uhhhmmm igen)
Dessert: Chokoladededessert med mandel, mandarin og rosmarincreme. (Den skulle have været dobbelt så stor. Lige til den søde tand efter den salte balsamico)
Tjenerne var opmærksomme. Fortalte med interesse om retterne, og vi følte os velkomne og godt tilpas.
Rammerne var vildt charmerende. Vi fandt restauranten, ja i en garage selvfølgelig, og et øjeblik følte man lidt, at man var i udlandet. Indendørs bød resturanten på en hyggelig og rustik stemning, som vi var meget betagede af. Italienske billeder, gamle møbler og virkelig som et rigtig italiensk cuisine, hvor kokken stod i midten af lokalet og tilberedte maden.

For 2 x 3 retter mad, 2 glas rødvin, 2 flasker vand og en øl blev det 560 kr.
Små penge til en rig madoplevelse.

04 juli 2009 14:33

1 5 5
“Den skønneste grønne oase midt I et inferno af grafitti”. Således introducerer restauranten sig selv på både hjemmeside og menukort – og de har ret. Går man I baggården kan man opleve de sidste rester af Frontløbernes hovedkvarter, man kan ane den besatte bygning og på en skorsten er der med malerpensel og spand kreeret den måske største genskabning af det mandlige kønsorgan I byen.

Vi havde taget Imod Mangospots og Gourmet Garagens eksklusive tilbud; 4 retter og 4 glas vin for 345 kroner – hvilket ville være normalprisen for 3 retter og ditto glas vin. Døren ind til Goumet Garagen var imidlertid lukket. Gourmet Garagen og Svineriet var I solens anledning slået sammen, så der var adgang til den lille gårdhave med plads til omtrent 20 spisende gæster. Svineriet blev dog fyldt som aftenen skred frem, da vi åbenbart ikke var de eneste der blev lokket af menuen, vejret og det besparende initiativ. Vælger man tre retter er menuen fastlagt på forhånd – som det fremgår let skjult på menukortet – dog er Gourmet Garagens hjemmeside en smule misvisende, idet hovedretten er ændret. Os gjorde det ikke noget, men det er en god ting at vide.

De 4 retter bestod af “Salat af små sicilianske tomater med havets frugter”, “Rødvins braisseret kalvespidsbryst med rosmarin og olivenolie (på hjemmesiden angivet som Pattegris), ostetallerken og dessertkage fra Firenze. Vi fik hurtigt lavet ostetallerkenen om til en aperitif I stedet – kloge af skade vidste vi, at der sjælden er plads til ost og da ingen af os er de store oste-entusiaster var beslutningen taget på forhånd. Det var tjeneren klar på, og bragte os en Aperol Spritz og en lille bakke med rodfrugtschips, friske figner og drænet tykmælk. Som den skaldyrsallergiker jeg desværre er, spurgte jeg nervøst tjeneren, om jeg kunne undgå rejerne I forretten. Ikke noget problem. Og med perfekt timing (da vi var færdige med vores aperitif og havde holdt en lille rygepause) stod der to velvoksne forretter foran os.

“Havets frugter” var I Gourmet Garagens version blæksprutte, grillede tigerrejer og muslinger. En for os ukendt salat (mindede om rødbedeblade, bare uden det røde), gule cherrytomater, en crème af fennikel og Borlotti-bønner og en hvidvin der passede forbandet godt til. Frugterne havde fået et pift hvidløg og smagte fantastisk – måske den bedste blæksprutte jeg nogensidne har fået – og muslingerne var helt og aldeles perfekte. Min ledsager berettede, at rejerne var I verdensklasse – og det tror jeg på. Jeg har ikke været I Italien, men ved nabobordet kunne jeg høre lovprisninger som “det smager præcist som dengang, vi var afsted.” – og så har Garagen vist ramt rigtigt. En fantastisk forret, intet mindre. Brødkurven blev iøvrigt holdt fyldt hele aftenen – tjeneren og Michael Larsen holdt hele tiden øje med os og de andre gæster – og det var brød I topklasse. Både hvidt og mørkt. Det var lige før, jeg fik lyst til at tage det resterende brød med hjem, så godt smagte det.

Hovedretten kom på bordet og foran os lå der et stykke braisseret spidsbryst fra kalv, der tilmed havde fået en tur på grillen for at give stegeskorpe. Nedenunder lå der en ragout af perleløg og ærter og til siden var der grillede nye løg, der smagte himmelsk. Der var også en roulade af pasta fyldt med spinat, der gav det hele et frisk pust og samtidig fungerede som tilbehør. Kødet faldt fra hinanden og smeltede I munden og alt passede sammen og gav perfekt mening. Den tilhørende rødvin bragte os op I et højere luftlag og vi kunne næsten ikke holde lovprisningerne tilbage. Tilgiv mig, at jeg ikke ved, om der er mere end eet glas vin til hver ret. Et enkelt glas passede I vores tilfælde fint, og da tjeneren bar vores tallerkener ud, var vi stopmætte. Godt, man er ryger – det giver lige det ekstra overskud til desserten. Desuden kunne vi opleve det komiske syn af en smart forretningsmand, der brugte alle sine talenter på at forklare kunderne, at det her altså var et eksklusivt spisested, omgivelserne til trods.

Ingen af os havde kunnet spise ost, så vi var glad for vores bytte. Ind kom istedet en dessertkage fra Firenze, med jordbærgennemblødte ladyfingers og et skud friske bær fra Niels på Samsø (der snart må være den blandt kokke mest efterspurgte mand I byen). Det smagte aldeles godt og vi var begge enige om, at vi kunne have kørt en dobbeltportion, hvis vi havde fået lov. Vi sluttede af med to kopper kaffe, og det hele faldt på plads I maven. Da regningen ankom var vi begge forbløffede; 740 kroner for hele herligheden, inclusive vinmenu og kaffe. Det kan vist ikke gøres billigere eller bedre til prisen, så derfor rykker jeg 5 mangoer op af hatten og anbefaler jer allesammen at prøve Gourmet Garagens grillmenu mens I har chancen – I bliver ikke skuffede! Tak til Michael Larsen og hans stab af fantastiske tjenere for en super sommeraften midt I et inferno af grafitti.

17 juni 2009 23:30

1 5 5
Gourmet Garagen er min favorit restaurant. Altid oprigtig Italiensk stemning og god mad. Denne aften fik jeg fiske/skalddyrs suppe m/tomat,chili og appelsin. Hver eneste mundfuld var en nydelse. Kraftig og god. Derefter fik jeg rosmarin og citron marineret kalv m/roulade af aubergine,tomat krydderurter og asparges. Jeg sprang over desserten, jeg var mæt. Mine venner nød kage eller ost. Genial ide med 3 retter incl. 3 glas vin til en pris på ca. 350 kr. Så kan man altid afslutte med en god kaffe og en af de mange gode grappaer som restauranten kan byde på. Betjeningen er både faglig og hyggelig, præsentere både mad og vin på en proffesionel måde, uden at være for højtragende. Jeg kan kun anbefale Gourmet Garagen. Jeg har bestilt bord for 11 gang,og alle dem jeg har slæbt med, har syntes godt om oplevelsen. For det er en helaftens oplevelse af de gode. Tak for baggård, god mad, sanselighed, stemning, original indretning, Corleone bord, god italiensk vin, afslappet atmosfære, humor, grappa af de bedste, sidst men ikke mindst, gode menuer.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Gourmet Garagen

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×