Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Restaurant Chili Hot Pot

Ny Banegårdsgade 45, 8000 Århus C
49anmeldelser

Restaurant Chili Hot Pot opsummeret

Mangospot.dk

1 5
3

3 ud af 5 mangoer
Baseret på 49



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

27 oktober 2009 11:39

1 4 5
Min kæreste og jeg spiste buffet hvilket inkluderede alt hvad vi kunne spise.

Vi fik Sushi til forret og den var måske ikke helt perfekt, men fint som begyndelse.

Så spiste vi en mere almindelig kinesiske ’spist alt det du vil’-buffet, ala kinabokse. Bare med alt det vi lige havde lyst til. Specielt de meget velsmagende ribben var et hit, men også alle de indbagte ting (rejer, fisk og kylling) blev bestemt spist med stort velbehag.

En meget sød og rar tjener havde allerede sagt at han nok skulle holde øje med os for hovedretten skulle være HotPot og der ville han hjælpe os. Så da vi begyndte at hente alle ingredienserne til denne ret, så han det straks og var klar med hjælp og gode råd.

Der var oksekød, hjort, kylling og alt muligt andet. Specielt lækkert var blæksprutten og de dejlig store rejser. Fisken prøvede jeg desværre for sent for jeg var propmæt, men den var også god. Det var også rigtig lækkert med svampe og diverse andre grønsager som blev rigtig gode i HotPot’en og ikke mindst i deres gode sovs. Personligt finder jeg tofu lidt kedeligt, men her var det velsmagende og igen - turen ned i den velkrydrede gryde gjorde det til en ren fryd.

Mums vi nød det begge men må dog advare - vi kunne næsten ikke gå derfra. Det er farligt for med denne hyggelige HotPot spiser man altid lige lidt mere ?

Jeg kommer helt sikkert igen.

29 juli 2009 16:44

1 5 5
Min kone, min datter på 15 og jeg var i lørdags inde på Chili Hot Pot og jeg må sige, at vi alle blev MEGET POSITIVT overrasket over både kvalitet og koncept - og så til den pris.

Bufféen består af 3 afdelinger:
- Det vi normalt kalder kinesisk mad (=friturestegt det ene og det andet, nudler og ris) + friturestegt fisk, noget der mindede om spareribs og nogle grillede grønsager.
- En salatbar der bl.a. også byder på sushi og alt hvad dertil hører.
- Hot Pot buffeet med råvarer beregnet til at blive kogt i Hot Pot'en. 3-4 slags kød, fisk, kammuslinger, store rejer, blæksprutte, champignon, salat, kål, svampe, kinaradisser mm.

Vi lagde ud med en god portion sushi til forret, og fik så en Hot Pot ind, hvor den ene halvdel af gryden var med en stærk suppe og den anden halvdel med en 'almindelig' suppe. Begge supper var meget velkrydrede.

Konceptet omkring Hot Pot er, at man koger sin mad ved bordet - meget lig fondu, bortset fra at man der koger i olie.
Det er meget velsmagende, og jeg er overhovedet ikke enig med den tidligere anmelder i, at det føltes ulækkert eller på anden måde mærkeligt at koge lammekød side om side med et par rejer og lidt kinesiske svampe. Den (lyn)kogte mad spises så sammen med en særlig sovs, der bidrager positivt til den samlede smagsoplevelse, og det samlede resultat er et meget velsmagende måltid, som til og med er væsentligt sundere en så meget andet.

Betjeningen var god og venlig, og selvom vi i udgangspunktet nok mente vi havde styr på Hot Potten, var de gode til at spotte, at vi ikke fik det bedste ud af det, og fortælle os, hvordan de mente man skulle gøre (og de havde sørme ret).

Stedet var i øvrigt meget velbesøgt af asiater i alle afskygninger, hvilket understøttede tjenerens oplysning om, at Hot Pot er tættere på sandheden om kinesiske spisevaner end det vi kender som kinamad her i europa.

Chili Hot Pot får 5 mangoer fra både fruen, datteren og undertegnede. Vi kommer helt sikkert igen.

12 juli 2009 09:53

1 2 5
Jeg er sikker på intentionen er god på Chili hot pot, du kan spise hvad du vil fra buffet, og det der billigt. For nogen er det sikkert gode argumenter. For os var det ikke godt nok - prisen til trods.
Betjeningen fra imødekommende, super søde og opmærksomme fra vi kom til vi gik. Maden var langt hen ad vejen som på andre asiatiske, forskellen er den asisatiske fondue version med suppe ved bordet til at komme kød og grøntsager ned i. Sjov ide, sundt, og kan være en god social og hyggelig samling for et selskab.
Grøntsagerne var friske, Tigerrejer, små kammuslinger, kylling og lam var af ok kvalitet. Andet af kødet var skiveskåret fra rulle. Det er ganske enkelt ikke godt nok.
Jeg synes ikke at hotpot tanken holder. Det er bøvlet og fisk, skaldyr, kød og grøntsager svømmer rundt sammen i en i øvrigt god stræk fond/suppe. Men efter første gang i baljen synes jeg ikke det er i orden at tigerrejer og lam ligger side om side. Er ikke i tivil om at det kan blive et hit for børnefamilier og for dem der skal have et måltid uden at tage hensyn til smag. Og folkene bag fortjener succes, for de vil det så meget. I stedet for at trække gæster på en billig pris, ville jeg nok hæve prisen tyve kroner, gøre lidt mere ud af kvaliteten, og sørge for at lokalet bliver opgraderet, for det er absolut ikke hyggeligt.
Når det sker så er der klart en mango mere i chilipotten, selv om jeg ikke er målgruppen for en stamkunde.

30 juni 2009 13:08

1 5 5
Chilihotpot er en rimelig ny restaurant i Århus, der serverer den klassiske kinesiske menu hotpot.
Hotpot er lidt fondue agtigt, med en gryde med en eller to slags suppe i, som er så stærke som man beder om.
Jeg fik deres hotpot buffet (148,-) og en kinesisk pilsner, tsing tao (45,-).
Buffeten er tredelt med en kold, en varm og en hotpot buffet. Den kolde indeholder forskellige slags salat og er ikke rendyrket kinesisk. Derudover indeholder den sushi.
Den varme buffet indeholder alle de ting man kender fra China-boks og lignende: indbagte rejer, nudler, forårsruller etc..
Hotpot buffeten er til de ting der skal i hotpot'en, og indeholder forskellige skaldyr, fisk, kød af al slags (fra kylling over lam til hjort), forskellige svampe og kinakål mv.
Disse ting fra hotpot buffeten lægges i hotpot'en og koges, for derefter at vendes i en slags dressing og evt. jordnødder, inden det spises.
Der er mange rigtig lækre ting, og det var næsten som at være i Kina igen.
Betjeningen er venlig, priserne lave og maden god.
Hvis du synes det lyder besværligt at skulle fiske i en boblende gryde med pinde, er jeg sikker på at betjeningen vil være behjælpelig med et lynkursus i pindespisning.

07 juni 2009 21:44

1 5 5
Restaurant Chili Hot Pot er simpelthen en formidabel kinesisk restaurant, som forstår at servere udsøgt mad -til en overraskende billig pris. De har et stort udvalg af retter i buffet'en, endda sushi, som er i topklasse! For ikke at nævne hot pot (fondu), som både er skægt og lækkert at spise! En skøn og hyggelig oplevelse vil man få ud af et besøg i denne restaurant, som blot ligger rundt om hjørnet ved banegården.
Kan helt sikkert anbefales!!

22 april 2009 21:27

1 5 5
Et fantastisk godt sted, der skiller sig ud fra de andre kinesiske restauranter, jeg har været på. Buffet for 148 kr. var fyldt med en masse lækkerier bla. sushi, salatbar og de klassiske indbagte ting. Men bedst af alt var hot pot buffeten fyldt med en masse friske råvarer med mange forskellige slags kød og grøntsager, som skulle ned i en fondue-agtig gryde fyldt med krydret suppe. Gryden var delt op i en stærk og en ikke stærk side. Personligt var jeg til den stærke side! Hvis man også dypper de forskellige ting i deres hot pot sovs giver det endnu et helt unikt smag. Maden var i top og servicen ligeledes. Alt i alt et sted jeg meget varmt kan anbefale.

15 april 2009 10:28

1 3 5
Dejligt med en kinesisk restaurent hvor det ikke er frityre det hele, og hvor der er fyld i de ting der er indbagt. Vi bestilte buffet, der er et fint udvalg af forretter og ikke mindst sushi :0) selve fondu gryden (hot pot) var sjovt og nyt at prøve. Alt i alt en god oplevelse til 148.-

09 april 2009 21:10

1 4 5
Rigtig godt sted, med meget fornuftige priser. Der er både "almindelig" kinesisk buffet med de sædvanlige indbagte retter (rejer, kylling, fisk, etc.) diverse nudler, marinerede og woktilberede grøntsager, peking duck, marinerede spareribs mv. samt Sushi og salat. Derudover stedet specialitet - fersk kød og rå grøntsager, der tilberedes ved bordet i en gryde med varm kinesisk suppe på tilhørende kogeplade. Der burde være noget for alle - vegetarer incl. Ret børnevenligt, da de kan tage for sig med det samme af stort udvalg. Rigtig god betjening begge gange jeg har været der.

Som Behlig skriver, er atmosfæren ikke den mest intime eller romantiske. Skal man sætte en finger på noget derudover, så kan salatbuffeten godt varieres lidt mere. Kvaliteten er ok, men udvalget er lidt standardiseret og 'Jensens Bøfhus'-agtigt. Et par asiatiske specialiteter ville pynte også her.

08 april 2009 12:48

1 3 5
Vil godt anbefale et smut forbi Restaurant Chili Hot Pot - meget opmærksom og venlig betjening. Lækre råvarer i buffeten som hele tiden bliver fyldt op og som man så tilbereder ved bordet - meget hyggeligt koncept.
Men for mig var det bedste at sushi også er inkluderet i buffeten - dog kun ruller og nigiri.
Ikke et sted til en first date eller romantisk middag, men super til frokost(mener frokostbuffeten koster 78,-) eller lidt nem aftensmad.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Restaurant Chili Hot Pot

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×