Mangospot.dk

På udkig efter...
I (skift)

Hold fri, når du har fri: 5 tips til mindre stress i din weekend

22. February 2018

De fleste kan formodentligt nikke genkendende til, at det i langt de fleste tilfælde er i weekenden, at man kobler af, eller i hvert fald bilder sig selv ind, at det er dér, man slapper af. Men hvis du sidder med følelsen af, at du i virkeligheden ikke har en ledig lørdag, men derimod altid er presset af tøjvask, rengøring eller en tur i fitnesscentret, så læs med her.

 

Forær dig selv en weekend getaway

Hvis du føler, at din hverdag og sågar også din weekend er fyldt op med huslige pligter, og at afslapning oftest har den laveste prioritet, så kan en løsning være at sætte en weekend af til at komme væk hjemmefra. Væk fra tanken om rengøring, vasketøj og træning. Find en weekend, hvor du og en ven/veninde, kæreste eller familien for eksempel tager på weekendophold i København. At trække stikket for en kort bemærkning kan være ganske afstressende og vil give dig langt mere energi end du har haft længe.

 

Fokusér på selviscenesættelse og vaner

En undersøgelse, som er foretaget af Søndagsavisen viser, at hver tredje af os ikke får koblet af i weekenden, hvilket formodentligt hænger sammen med, at vi går meget op i, hvordan vi tager os ud i andres øjne. På Facebook og Instagram bliver vi bombarderet med, hvor spændende andre menneskers liv er, hvorfor mange føler sig pressede til at fremstille sig selv på samme måde. Mange har den opfattelse, at man ikke er interessant nok, hvis man ikke har nogle planer i weekenden. En idé kan derfor være, at du aktivt går ind og revurderer dine vaner og din egen selviscenesættelse på de sociale medier.

 

Prioriter din tid

Tænk over, hvad der er vigtigt for dig, og hvilke elementer i din hverdag, som gør dig glad og giver dig mere overskud. Selvom det måske virker ubetydeligt, så kan det hjælpe på dit samlede overskud, hvis du reflekterer over de små elementer i din hverdag og weekend, som gør, at du ikke får slappet rigtigt af. I en tid, hvor flere og flere bliver ramt af stress, er det vigtigt at stoppe op og tænke over, hvordan man prioriterer og hvordan man i fremtiden kan prioritere mere hensigtsmæssigt for at hjælpe ens eget velvære i sidste ende.

 

Uddeleger huslige opgaver

Hvis du har følelsen af, at det er dig, der står med ansvaret for alle de huslige pligter i hjemmet, hvilket betyder, at du ustandseligt svinger støvsugeren eller starter vaskemaskinen, som den eneste, så skal dette nu være slut. Uddeleger de huslige opgaver, hvor det er muligt. Du kan for eksempel inddrage familien, ansætte en hushjælp eller få en professionel til at male væggene i stuen. Mulighederne er mange. 

 

En hviledag i ny og næ er okay

Hvis du i virkeligheden forbinder din weekend med sure pligter fremfor afslapning og ny energi, så kan følgende sætning måske hjælpe dig lidt på vej: ” Jeg skal nyde, før jeg kan yde”. Sagt med andre ord skal du øve dig i at lave noget, som du virkelig har lyst til, hvorefter du kan forholde dig til at det måske trænger til at blive støvsuget.


Disqus comments form

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×