Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aalborg (skift)

Stygge Krumpen

Vesterå 1, 9000 Aalborg
18anmeldelser

Stygge Krumpen opsummeret

Mangospot.dk

1 5
2

2 ud af 5 mangoer
Baseret på 18



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

21 april 2010 18:06

1 4 5
Jeg forstår slet ikke de andre anmeldelser herinde. Jeg kommer ofte på stygge og synes altid at betjeningen er i top.

Min anmeldelse er af deres brunch, som er en af de bedste i Aalborg! Jah den er dyr, ca. 130 kr m. fri kaffe, men brødet er lækkert og man kan spise ligeså meget man har lyst til. Alt på tallerkenen er rigtig lækkert og der er en del at vælge imellem. Det er i hvert fald svært ikke at gå derfra og være propmæt efter deres brunch.
Den kan kun anbefales. Samtidig er der en god og hyggelig stemning derinde om formiddagen.

21 marts 2010 22:34

1 1 5
Jeg sætter aldrig mine ben på det sted igen. Tjenerne var flabede, arrogante og havde alt alt for travlt. De severede forkerte retter og gav os skylden for deres fejl. Da vores rigtige mad endelig kom, efter ca.45 minutter, havde de glemt en enkelt ret, som kom 20 minutter efter alt det andet. Da jeg spurgte pænt, om jeg skulle betale fuld pris for retten, nu hvor de andre næsten var færdige med at spise, inden min mad kom, fik jeg at vide, at "du kan vælge at få den eller ikke få den", og at "det er dig, der er sur og skaber dårlig stemning" og "hvad regner du egentlig med?". Jeg blev meget chokeret, og middagen var simpelthen ødelagt. Vi er i hvertfald 11 mennesker, som ikke spiser der igen. Senere kom samme tjener tilbage og sagde efter tydelige instrukser fra køkkenet undskyld, gav mig en gratis drink og fortsatte derefter med at skule surt på mig resten af aftenen. Sådan en gås. Jeg vil bestemt ikke anbefale nogen at gå derind og spise. Maden er desuden heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg er tvunget til at give en mango, for at få denne meddelelse igennem.

17 februar 2010 08:42

1 1 5
Bare bliv væk! Jeg forstår ikke hvordan man kan behandle gæster og i det hele taget mennesker på den måde!
(ville slet ikke give nogen mangoer)

05 juni 2009 00:28

1 1 5
Betjeningen er direkte flabet, ubehøvlet, uopmærksom og ikke mindst glemsom! På deres hjemmeside bryster de sig ellers af "vores glade faglærte tjenere..." GLADE?? GLADE?? HVEM?? Selv lederen/ejeren skældte os hæder og ære ud ,da vi tillod os at klage over fejl på regningen!
De spiller de samme numre igen og igen, og der er en god træk fra døren som altid står åben.

Jeg fraråder alle at besøge stygge krumpen café!

04 juni 2009 23:39

1 1 5
Arrogance, arrogance og atter arrogance!!!
Noget af maden er okay, men langt fra det hele OG påpeger man noget overfor tjenerne så får man den dårligst behandling nord for middelhavet!
Find et andet sted.

25 marts 2009 12:45

1 4 5
Jeg var i Søndags på Stygge Krumpen.

Og hvilken oplevelse. Stedet har en fantastisk indretning og man føler sig som en rigmand, selvom man "bare" er på cafe.

Betjeningen var ganske standard: ikke noget overdrevet serviceniveau, men de var hurtige til at tage imod bestilling og smilende.

Maden var rigtig lækker og i det gode ende af generel cafemad. Hjemmelavet brød med smør i en lille fin krukke, viser at der bliver kredset for en.

Tavlemenuen var vildt lækker og en rigtig fin pris.

Alt i alt en rigtig god oplevelse, med lækker mad.


Peter

16 marts 2009 19:45

1 1 5
Sådan! dejligt at se en anmeldelse der passer på stedet, mega dårlig mad og betjening, stedet er flot og det kunne være så godt, men ejerne og kokkene trækker det helt ned i rendestenen,

Ville heller sulte........


Vinotinto

13 marts 2009 15:42

1 1 5
I dag d.13/3 2009 skulle en veninde og jeg ud på cafe og have lidt god mad... jeg har altid hørt godt om Styggekrumpen og foreslår derfor vi går derind.

Der gør vi og der er også rigtig fint, vi får et bord og bestiller... hun bestille er en kyllingesalat og jeg bestiller en skaldyrspasta, da jeg ELSKER skaldyr!! :o)

Vi får vores mad ret hurtigt, så det er jo kanon... hendes salat er ok men min skaldyrspasta er knapt så god!

- for det første er rejerne MEGET seje (det bliver rejer let hvis de får for meget, men fred være med det tænker jeg da jeg bestemt ikke er god til at få sådan noget sagt uden at krumme tæer)

- men muslingerne er der RIGTIG meget sand i (det er der ofte i billige muslinger)... så meget at jeg slet ikke kan klemme en bid mere ned og lader helt min portion stå urørt

Da jeg som sagt ikke er god til at gøre opmærksom på sådan noget fortæller jeg det kun til veninden, som siger til mig at sådan noget skal jeg altså sige... også så det ikke sker for andre gæster, men en tøs som jeg er så siger jeg det ikke med det samme.

Da tjeneren så kommer og tager af bordet igen siger hun det for mig og jeg bekræfter overfor tjeneren at jeg har ladet det stå, da der var sand i muslingerne og rejerne var seje... så meget at jeg ikke kunne spise det.
Han tilbyder mig en ny portion, men jeg takker pænt nej, da det fuldstændig tog appetitten fra mig efter det sand... (sådan får jeg det også hvis jeg feks. får fiskeben i munden, så er jeg bare helt færdig)

Da vi så går op for at betale er min veninde lidt mere frisk end jeg og spørger om det godt nok kan passe jeg skal betale fuld pris, trods det var så slemt med maden at jeg slet ikke havde fået noget at spise... Den flinke tjener (nu en anden end ham der serveret for os) henter en middelalderen mand (kunne forestille mig han var ejeren uden at være 100% sikker), da hun åbenbart selv var i tvivl og han siger bare "ja du skal betale fuld pris"!!

Jeg stiller spørgsmålstegn ved det og fortæller ham at muslingerne var fyldt af sand og rejerne var overtilberedte og jeg ikke havde spist noget udover det jeg lige nåede at smage...

Det er så her det går hel galt... jeg har slet ikke noget imod at folk laver fejl med maden osv... det kan ske for enhver, men derefter skal man så tage ansvar og rette op på fejlen igen som ved enhver andet form for forretning hvor der er lavet en lille brøler!!

Han begynder på en smøre med at "det skulle du havde sagt før".... øhhh hvornår?? Før jeg smagte det eller hvad...?

Jeg havde jo fortalt det da tjeneren kom og tog tallerkenen... "jamen så ville du havde fået en ny portion"
- ærlig talt ikke lige hvad jeg havde lyst til efter en omgang sand i munden!

Så siger han kraft***** "Nej men det er ikke sand det er fordi vi får sådan noget helt frisk salat fra (et eller andet sted jeg ikke husker)"....
- hvad fanden er det du står og siger... det var en SKALDYRSPASTA og der var INTET salat i så det har jo slet ikke noget med sagen at gøre...!

Det ender med jeg blev nødt til at sige "Lad det ligge... jeg betaler det fulde beløb, men i skal ikke regne med at se os her igen"
- hvorefter han blot siger "ja det skal i være velkommen til"

Hold kæft hvor er jeg bare skuffet.... jeg syntes bare det er SÅ frækt, men kan da ikke regne med jeg skal betale for en skaldyrspasta der er så dårlig tilberedt at ikke engang JEG kunne æde den.... (jeg er alt-ædende)

Gæt om det var både første og ikke mindst SIDSTE gang jeg nogensinde kom derinde....?



(alle de flabet ting der står her som feks. "hvad fanden er det du står og siger... det var en SKALDYRSPASTA og der var INTET salat i så det har jo slet ikke noget med sagen at gøre" sagde jeg naturligvis ikke, da jeg altid er så skide over-høflig mht. sådan noget og har svært ved at fortælle folk hvis de laver fejl, men jeg skriver bare hvad jeg tænker)

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Stygge Krumpen

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×