Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Casa Mia

Tordenskjoldsgade 12, 8200 Århus
66anmeldelser

Casa Mia opsummeret

Mangospot.dk

1 5
3

3 ud af 5 mangoer
Baseret på 66



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

15 januar 2010 00:14

1 1 5
Er absolut ikke et sted jeg vil ind igen. Vi skulle i biografen overfor, og valgte derfor at spise på Casa Mia. Jeg havde læst lovende anmeldelser, og stedet så ud til at blive drevet af italienere. Jeg blev dog slemt skuffet.
Man kommer ind gennem take-away afdelingen med udsigt til køkkenet, hvilket bestemt ikke lignede italienere. Derfra blev man ledt ind i et lille lokale, der ikke var ret hyggeligt, med bordene tæt stablet sammen - man kunne stort set ikke klemme sig ind ved et bord, hvor der sad folk bagved! Og bordet ved siden af stod klods op ad.
Maden var ikke noget at råbe hurra for. Vi fik begge en lasagne, som mest af alt mindede om én du får med hjem i en alubakke fra pizzariaet. Den var tør og uden nogen bechamelsovs, men med en kødsovs der smagte alt for meget af tomatpure og alt for mange lasagneplader. Så alt i alt virker restauranten mere som en pizzabar med servering - maden må være det samme som man kan få på et almindeligt take-away pizzaria.
Servicen var desuden heller ikke til at få øje på. Det tog lang tid før vi kunne bestille og utrolig lang tid mellem forret og hovedret. Desuden stod der den ene formaning efter den anden til kunderne: Du kan kun bestille, hvis du samtidig køber drikkevarer, hvis I skal betale hver for sig SKAL I betale med kontanter, pil ikke ved radiatorerne og mere i den slags. Ikke noget, der virker imødekommende over for kunderne. Måske er det logisk, at man bestiller drikkevarer til, måske er det ikke noget problem at betale kontant, man piller nok ikke ved radiatorerne, men formaningerne virker ikke ret kundevenlige.
Jeg vil ikke anbefale stedet. Hvis man bare skal have en pizza med hjem er jeg da sikker på, at de er fine, men som restaurant bør man finde noget andet at kaste sine penge efter...

10 januar 2010 17:43

1 2 5
Jeg er førstegangs-besøgende på Casa Mia - så evt. tilfredse stamkunder vil måske SLAGTE min anmeldelse. Det ændrer dog ikke på vores oplevelse i lørdags...

Vi er på Trøjborg lørdag først på aftenen og kigger ind hos Casa Mia. Vi beder om et bord til 3 personer - men får at vide, at alt er optaget.

Flere steder hænger skilte, som fortæller, at Casa Mia har vundet pris for Byens Bedste Pizza. Det forklarer travlhed både i restauranten og take-away - og sætter vores forventninger noget højt...

Vi venter på et bord og spørger, hvor lang tid vi skal regne med at vente. "Cirka en halv time", svarer betjeningen. Det undrer mig, da vi tilsyneladende er de eneste, der venter på bord - og bord med 4 gæster har lige betalt regningen og er ved at drikke ud.

Ganske rigtigt! Få minutter senere rejser gæsterne sig - men betjeningen har travlt med at tage imod take-away ordrer og betalinger.
Til sidst får vi anvist bordet.

I ventetiden har vi kigget i menukortet og bestemt os for, hvad vi vil spise - men betjeningen har ikke tid til at tage imod bestilling. Vi må pænt vente...

MADEN
Vi bestilte 2 forskellige slags pizza. Pizza-bundene er MEGET tynde (lidt for tynde til vores smag) og bundene smager desværre ikke af noget.

Fyldet var ok - men heller ikke mere...

SERVICE
En klassisk kommentar kunne være: "Vi kunne IKKE klage over servicen - for der var ikke nogen!".

Der er helt tydeligt ALT for meget at lave for betjeningen, når de både skal håndtere gæster i restauranten - og take-away ordrer/betalinger.

FÅ TOILETTET LAVET
Det gør altid et dårligt indtryk, når toilet-forholdene IKKE er i orden. Gæsten tænker sikkert: "Hvordan ser det så ud i køkkenet".
Mit råd: Få døren lavet - i stedet for at skilte med, at håndtaget ikke fungerer.

KONKLUSION
For mange irritations-momenter med betjeningen - og maden er ikke værd at køre til Trøjborg for.

Enten har der været fusk med i afstemningen - eller vi har haft en MEGET uheldig aften.

02 december 2009 11:09

1 5 5
CASA MIA ER BLEVET VALGT SOM "BYENS BEDSTE PIZZERIA" DET SIGER ALT OM KVALITET OG SERVICE

02 december 2009 10:37

1 5 5
CASA MIA ER BLEVET VALGT SOM "BYENS BEDSTE PIZZERIA" DET SIGER ALT OM KVALITET OG SERVICE

06 september 2009 20:14

1 1 5
Tjah, troede egentligt at stedet leverede kvalitetspizzaer. Fik en "klassisk" italiensk Salsicca pizza. Den var totalt kønsløs og uden smag. Farsen var på ingen måde krydret, og kvalitetsmæssigt svarede pizzaen til en standard dårlig købepizza. Føj.

19 juni 2009 15:50

1 5 5
De lækreste klassiske pizza'er.

Kan kun anbefales.

19 juni 2009 15:27

1 5 5
Jeg har spist fast på Casa Mia minimum 1 gang om ugen det sidste halve år, efter én af mine venner anbefalede mig at prøve stedet.

Hver gang jeg har været forbi og hente mine pizzaer eller pasta retter, har serviceniveauet altid været højt og der er ingen tvivl om at kvaliteten af deres pizza'er er bedre end noget andet sted i byen. Det mest fantastiske er dog at ligegyldigt hvilken pizza jeg har bestilt gennem tiden, så har jeg altid fået en behagelig smagsoplevelse.

Glæder mig allerede til næste besøg! :)

CASA MIA LÆNGE LEVE

19 juni 2009 13:04

1 5 5
Jeg har spist på Casa Mia utallige gange, af den simple årsag, at deres pizzaer er det nærmeste man kommer ægte italiensk kvalitet i Århus & omegn. Eftersom jeg elsker italiensk mad, og ofte rejser til Italien, hungre jeg ofte efter ægte kvalitet når jeg er herhjemme. Det mener jeg helt klart, at jeg har fundet på Casa Mia. Deres tynde og velsmagende bunde, friske råvarer og gode stemning gør at jeg har tænkt mig at forblive fast stamkunde hos dem.

05 maj 2009 19:38

1 2 5
Sidst jeg var på Casa Mia var for omkring 2 år siden, men forleden var min kone og jeg et smut forbi til et gensyn.

Der kan åbenbart ske en del på kun 2 år, for vores pizzaer forleden var komplet uden smag, tjeneren var sur, og de to pizzabagere så ikke særlig italienske ud, så alt i alt var der ikke megen autentisk italienerstemning over besøget.

Det var i det hele taget overhovedet ikke pengene værd, og det er i hvert fald ikke noget vi har noget ønske om at gentage.

18 marts 2009 16:04

1 1 5
Byens bedste pizza? Næppe..

Er netop restitueret efter en pizza fra Casa Mia. Normalt bestiller vi vores pizza der fra, og i går skulle jeg så prøve en Marianara - 'Alt godt fra havet' som der står i menuen. Jeg har siddet på toilettet hele natten med tynd mave og opkast. Jeg ringede til Casa Mia idag og spurgte venligt ind til om de havde tjekket deres fisk. Indehaveren var afvisende og temmelig ubehøvlet og sagde at jeg kunne komme med en lægerklæring, så kunne jeg få erstatning. Jeg fortalte at jeg ikke havde indtaget andet end den pizza, og at min kone også var blevet dårlig. det var han ligeglad med, og når jeg nu var ved at være rask, var det vel også ligemeget? Ja selvfølgelig - har siddet på tønden hele natten og har måttet aflyse en københavnertur. Så no worries!
Egentlig skal de have 4 mangoer for deres klassiske pizzaer, men får 0 for kategorisk at afvise, at deres fantastiske pizza kunne være dårlig.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Casa Mia

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×