Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Charlie´S Cafe og Sandwichbar

Guldsmedgade 17, 8000 Århus C
94anmeldelser

Charlie´S Cafe og Sandwichbar opsummeret

Mangospot.dk

1 5
4

4 ud af 5 mangoer
Baseret på 94



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

23 august 2009 19:38

1 4 5
Bestilte brunch til to. Maden kom hurtigt, og der var venlig (omend lidt morgentræt) betjening.
Brunchen var rimelig plain, men der var det, der skulle være. Frugten var repræsenteret i form af to skiver tør pære, og nogle stykker ok melon. Til gengæld var brøddet lækkert, og det var en dejlig afveksling med chorizo coctail-pølser. Alt i alt rigtig fint.
Der var ingen drikkevarer med til brunch'en, men prisen er meget rimelig taget i betragtning deraf. Jeg kan anbefale én af de mange super-lækre smoothies.
Absolut et sted som kan friste igen.

21 juli 2009 18:52

1 3 5
Jeg var på Charlie's for anden gang forleden dag. Jeg synes bestemt, at anmeldelserne generelt er for høje for dette sted. Det er ganske gode sandwich, juice, kaffe osv. Men mange af varerne er halvfabrika, bake-off brød og salaten er ikke speciel frisk! Men det ligger over middel alligevel. Brødet er "frisk", velsmagende og med en masse fyld. Selve caféen er hyggelig indrettet, ren og pæn. Betjeningen var middel. Jeg giver 3 mangoer for en ganske god frokost. Priserne er i orden. I den lave ende. Jeg vil mene at pris og kvaliteten harmonerer godt...

12 juli 2009 18:13

1 4 5
Jeg synes jeres sandwich er et hit!
Fortsæt endelig med de store sandwich og den gode service:)

06 juli 2009 21:29

1 4 5
Var i aften på caféen, hvor både min kæreste og jeg fik en burger.
Burgerne i sig selv, var rigtig gode, mængden af kartofler var dog i underkanten (tjeneren sagde at én portion var rigeligt til to portioner, men én portion viste sig at være ca. 5 kartofler). Burgerne var dog store og med masser af salat. Mmmh! :)
Deres juice (jeg prøvede nr. 8) kan VARMT anbefales!!

06 juli 2009 18:31

1 4 5
Anmeldelse gælder kun sandwich & Bagels delen
Jeg har ofte set lang kø uden foran Charlies sandwich bar, og den anden dag besluttede jeg mig for at skulle ind på caféen. Priserne på sandwich og bagels er mellem 42-45 kr, dvs. en lille smule højere end andre sandwichsteder, men efter at have prøvet et par styks, synes jeg også, at de er de ekstra par kroner værd. Betjeningen var venlig og kompetent, og da jeg havde lidt svært ved at beslutte mig mellem de mange forskellige valgmuligheder, gav tjeneren på en sød måd forslag der matchede kødindholdet. Jeg har prøvet sandwich med balder -og siciliansk landbrød, begge brødsorter var meget lækre. Herudover findes der et rigtig fint udvalg af bagels i XL-størrelse, hvilket gør at man næsten føler sig om på en DELI i New York. Dette er positivt ment i den bedste forstand, mange af de andre cafésteder i byen findes der kun gængse Hatting Bagel (øv)!
Herefter kan man vælge mellem gængse varianter af pålæg: skinke, ost, kylling, laks, tun etc. Man bliver tilbudt purløgsphiladelphia,soltørrettomatphiladelphia eller philadelphia naturel. Derudover tilbydes en række forskellige dressinger f.eks. sød sennep, karrydressing...Der er også en del forskelligt grønt man kan få i sandwichen, hvis man ønsker det: salat, tomat, rødløg, peber, jalapenos og syltede agurker.
Man kan se sandwichen blive tilberedt foran øjnene på en, hvilket er rart, for så kan man også samtidig se, at ingredienserne er friske.Det kunne f.eks. smages, at salaten var nyskyllet og tomaterne nyskårne- lækkert.
Sandwich og bagels er ganske enkelt delikate, og der er god fordeling mellem kædpålæg og grønt. Jeg vil mene,at deres sandwich er blandt de bedste i Århus, og jeg synes, at der er en høj Value for money.

Hvad angår drikkevarerne er der et fint udvalg, og priserne er middel i forhold til århus standard.

Caféen er stilfuld indrettet, og virker faktisk hyggelige indefra end udefra. Den dag jeg besøgte caféen var der meget rent og pænt, og det gør kun fornøjelsen større. En anden ting, som jeg synes er et stort plus er, at kørestolsbrugere og folk med barnevogne let kan komme ind over dørtærsklen. Endvidere er er også handicapvenligt toilet samt pusleplads i stueplan.
Jeg kan varmt anbefale stedet, og jeg sender 4 mangoer afsted til Charlie's café og juicebar.

25 juni 2009 15:42

1 1 5
Uprofessionel og næsvis betjening!!
Det var så tredje gang vi var der inde.
Første gang:
Der var en foran mig, men personalet var da ligeglade, da den ene bare gik og snakkede. (ifølge udsagn af andet personale: han gider sku ikke lave noget i dag, så der går nok 15 min inden jeg er klar, fordi jeg skal snitte diverse grønt). Efter det vendte vi om og gik.
Anden gang:
vi stod og ventede i 10 min uden nogen betjening hvorefter vi gik.
Tredje gang:
Lykkens gang troede vi, men nej. Da vi ikke havde prøvet det før står man som et ? og kan hverken finde hoved og hale i menukortet. Vi blev spurgt om hvilke brød vi skulle have og vi valgte en bagel (der findes åbenbart flere slags), hvorpå personalet spørger hvilke bagel samtidige med at hun ruller øjne.
Efter der blev linjen ligesom lagt.

24 juni 2009 23:38

1 1 5
Havde forholdsvis høje forventninger efter at have læst nedenstående rosende ord om Charlies 'place'. Derfor var skuffelsen til at tage at føle på, da både betjeningen og maden var ringe.

Endte med at stå og vente i en mindre kø, mens to medarbejdere (den ene ejeren??) sad og hyggesludrede - uden at bekymre sig om ventende gæster.

Fik en bagel med laks. Laksen var alt for fed, dårlig og billig kvalitet. Bagelen var tør og det øvrige indhold var uinspirerende og kedeligt.

13 juni 2009 14:31

1 3 5
Jeg har kun besøgt stedet en enkelt gang, så min oplevelse er ikke erfaret over længere tid. Men...

Min ene veninde og jeg bestilte bagelssandwiches og juices, min anden veninde bestilte tapas, og det var altsammen lækkert, men det samme kan ikke siges om betjeningen.

Den unge fyr kunne tilsyneladende ikke kende forskel på mig og min tapas-veninde! Han blev ved med at spørge hende, hvad hun ville have i sin sandwich, og derefter spurgte han så mig. Endelige forstår han dog, at vi kun skal have to sandwiches, men han bliver ved med at vende sig mod min tapas-veninde og ikke mod mig, når han spørger "Vil du have beacon i?". Min sandwich-veninde kunne han sagtens skelne fra os andre, og der var ingen problemer med hendes bestilling.

Charlie´s kunne godt have hævet sig op på fire mangoer, havde det ikke været for denne lidt trættende (omend morsomme) betjening. (De andre ansatte virkede dog kompetente, og det var dem, der sørgede for betaling. Vi kan håbe han bare var nyansat).

09 maj 2009 11:35

1 5 5
prøv Charlies....SUVERÆNT !!!............OG SÅ ER DET LATTERLIGT BILLIGT..HAR ALTID FÅET SØD ,KOMPETENT OG SMILENDE BETJENING DERINDE<3<3<3<3<3

17 december 2008 11:35

1 3 5
Var tre tøser på Charlie´s mandag aften d. 15.12, og vi fik en almindelig burger, en mexikansk burger og en kyllinge-sandwich. Da maden kom (hvilket gik ret hurtigt) fortrød jeg, at jeg havde valgt den mexikanske burger. Jeg synes, sandwichen så meget bedre ud, fordi brødet øjensynligt var meget mere lækkert. Min burgers kød var lidt tørt, og det samme var bollen. Jeg kan se på anmeldelserne herinde, at det vist er deres sandwich og bagels, de er 'berømte' for, så det vil jeg prøve næste gang - for jeg vil godt komme igen; pigen, der betjente os, var meget imødekommende og venlig, maden kom hurtigt på bordet, musikken var stille og rolig og ikke for høj, lokalerne var lyse og venlige og latten, som vi fik efter maden, var god. Eneste minus - ud over burgerens lidt tørre karakter - var, at hvad jeg tror var ejeren, sad ovenpå sammen med os, med hvad jeg tror var hans familie. Da en lille pige spilder noget på gulvet henter herren, jeg som sagt tror er ejer af stedet, en meget larmende støvsuger og giver sig til at bruge 4-5 minutter på at gøre rent efter barnet. Unødvendigt i åbningstiden med kunder, og ikke særlig hyggeligt - efter min mening. Det trækker en mango fra og det gør burgeren også - så alt i alt ender vi på tre.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Charlie´S Cafe og Sandwichbar

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×