Skriv anmeldelse af Miro Restaurant
10 januar 2009 14:17
Skuffende.Jeg havde hørt meget godt om Deli de Luxe. Og stedet er såmænd hyggeligt, og jeg tror bestemt også at deres lidt dyrere retter er fine nok.
Jeg kan kun udtale mig på baggrund af en Röstiburger m. kalv, som var uden meget smag, rösti var ikke det mindste sprøde, og endelig blev den serveret kold.
Cafémad under middel.
10 januar 2009 01:33
Yes Man! Lige kommet hjem efter en fredag aften fra kl 20 til 21.30 på Deli de Luxe, og vi har mundvigerne helt oppe.Havde ringet og bestilt bord, og fik at vide at det var en god idé. Især en fredag. Helt fint. Husk når I bestiller bord at bede om et bord nede bagved, medmindre man som os er lidt ligeglade med at blivet luret på at alle de som kommer ind for at hente take-away. Men måske ikke så hyggeligt hvis man skal sidde og holde i hånd?
Min kæreste fik 6-retters menuen (209,-) og et glas rødvin til 59,- (kan fås i tre størrelser og priser) og hun smilede fra start til slut.
Jeg fik månedens suppe, jordskokkersuppe (59,-), chiliburger (99,-) og chokoladekagetærte 37,-). Dertil en Refsvindinge Ale No 16 (50 cl til 59,-).
Det hele blev serveret med et smil på læben og i det hele taget var der en munter og jovial tone mellem alle medarbejderne. Altså bare en følelse af god stemning, som også lige giver det hele et nyk opad. Har selv været tjener, så kender følelsen af når tingene spiller så smitter man gæsterne. Sådan følte vi i aften.
I alt 521 + 50 i drikkepenge = 571,- for en fantastisk dejlig aftensmad. Vi kommer der helt sikkert igen og er allerede igang med at sprede the word blandt venner og familie...
Son skrevet ind kl 20, ærdig kl 21.30 - direkte i Cinemaxx 100 m nede af gaden og skraldgrine til "Yes Man" med Jimbo... Så spørger man sig selv...Kan det blive meget bedre :-)
04 januar 2009 13:17
Jeg besøgte Deliet en lørdag aften for at få en let middag med min kæreste. Hun bestilte en Cesar Salat og jeg dagens ret(Kalveculotte med kartofler og rødvinssauce). Der var proppet med mennesker og stort humør, hvilket var meget behageligt. Personalet var også ganske engageret og maden kom da også ganske hurtigt. Desværre var salaten stort set ikke en salat, men en ret med kold kylling, søltørrede tomater, brødcroutons og rigtig meget dressing. Salat var der næsten intet af. Ærgeligt når min medspiser nu ønskede en let ret. Kalven var gennemstegt, dog mørt. Men alt i retten var lunt og ikke varmt som jeg forventede. Alt i alt var vi lidt skuffede over maden. Dertil skal siges at maden var meget billig så pris op i mod kvalitet kan vi kreditere med 3 mangoer!25 november 2008 21:01
Har et par gange fået mad fra DdL. Dagens ret er god, og et godt alternativ til andet takeaway. Modsat er deres röstiburger ikke egnet til tage med hjem - det ender i smat23 november 2008 19:06
Jeg besøger jævnligt Deli de Luxe da jeg bor i nærheden, og jeg er aldrig blevet skuffet.Betjeningen er altid venlig og der mangler aldrig smil, eller en venlig bemærkning. Atmosfæren er hyggelig, både i selve restauranten, og i gårdhaven som er fantastisk om sommeren.
På menukortet er der noget for enhver smag og til enhver lejlighed.
Lækker brunch som ofte har reddet min tømmermænds-søndag.
Gode burgere og sandwich til frokost, og lækre pasta og kødretter til aften.
Jeg har efterhånden prøvet en del fra menukortet, og jeg er aldrig blevet skuffet.
Udover det er der et godt udvalg af specialøl, som i min verden er et stort plus.
Som sagt er Deli de Luxe en cafe der kan bruges til enhver lejlighed, og jeg anbefaler den meget gerne til venner og bekendte.
Ikke andet end roser herfra.
21 november 2008 16:42
Sidste fredag var Jeg og min kusine forbi Deli de Luxe. Jeg har svært ved at forestille mig, at nogle skulle have haft et dårligt indtryk efter at have spist på denne utrolig hyggelige Café.Står undrende overfor "Thomsen", det kan da ikke have været det samme sted??
Når men vi nogle kanon gode burgere, der var tilpas af det hele, salsa, aioli, chips og chilli. Bollen var helt perfekt, sprød på ydersiden og blød på indersiden. Tilpas mængde salat og perfekt stegt hakkedreng!
Vil helt klart slå et smut forbi Deli de Luxe næste gang Jeg er i Århus og kan kun anbefale det varmt til andre.
08 november 2008 10:54
Jeg har ikke de bedste minder fra Deli de Luxe. Min kollega og jeg var forbi en vinterdag i 2007 og hente karrysuppe, som vi spiste med stor velbehag. Om aftenen fik vi begge meget ondt i maven og brugte de næste 12 timer til og fra toilettet. Bagefter ærger man sig over, at alarmklokkerne ikke lød oppe i hovedet, da suppen blev hentet frem og varmet af den sidste rest fra køleskabet.Sådan noget må bare ikke ske. Der skal sku være styr på, hvor lang tid maden har været opbevaret på køl efter tilbereningen. Hellere smide maden ud, end at risikere at kunden bliver syg.
23 oktober 2008 08:02
Efter at have læst flere anmeldelser her på hjemmesiden, der roser deli deluxe til skyerne- tænkte jeg det må jeg prøve. Desværre blev jeg rigtig skuffet over madkvaliteten, som ellers skulle være hovedårsagen til at spise der.Det hele startede rigtig godt. Der var en meget venlig betjening, og ham vi formoder er ejeren havde et stort smil på læben, da vi kommer for at bestille. Skønt- noget man efterhånden savner lidt på caféerne i århus.
vi bestilte henholdsvis en luksusbrunch (den store til 89) og en luksusburger 99 kr. Luksusburgeren skulle være med durumbolle salat, cheddarost, en 200 gr. hakkebøf med tilbehør små kartofler, nachochips + dip. På brunchtallerkenen skulle der være ost, marmelade, roulade + diverse pålæg.
Drikkevarerne kom hurtigt, men maden måtte vi vente rigtig længe på at få...og det undrede os, for der var ikke ret mange mennesker den dag.
Vi havde placeret os ved at af de små borde i nærheden af indgangen...Men det trak pænt meget, da døren åbenbart skulle stå på vid gab. Normalt i en sommerperiode, men på en kold efterårsdag var det faktisk ikke rart. Så jeg forsøgte at lukke døren, men det ville den ikke. Meget mærkeligt.
Så vi valgte at flytte længere ind på caféen i håbet om, at der var varmere der. Men det hjalp ikke. I bunden af caféen er der er en dør ud til haven, og efter toiletterne i bunden af lokalet findes et kontor, hvor vinduerne tilsyneladende også skulle være åbne. En af personalet vandrede frem og tilbage mellem kontor og have, åbnede op og lukkede hele tiden. Resultatet var, at der var pivkoldt, og det var faktisk også noget forstyrrende. Hvis han skulle gå så mange frem og tilbage mellem køkken og kontor- kunne han så ikke sørge for, at den skydedør der er mellem toiletter og café var lukket. Jeg følte det lidt som at sidde på en banegård.
Flere af anmelderne her på sitet har skrevet, at indretningen er meget hyggelig. Det kan jeg ikke tilslutte mig, jeg synes indretningen er meget spartansk og mangler charme. F.eks. er den skillevæg mellem toiletter og selve rummet ikke specielt smuk, og bænken der er placeret op ad væggen ser noget "gør det selv" agtig ud. Det er synd for stedet har bestemt potentiale til noget mere.
Efter 40 min kom maden så. Jubiii.
Min burger bestod af en kedelig trekants durumbolle (den lignede utrolig meget en Paaske købebrøds bolle, og den smagte også sådan). Jeg hader præfabrikeret købebrød, så jeg var ikke ligefrem begejstret. Der var 6 små kolde og småseje kartoffelbåde, 8 nachoschips og to mini klatter salsa og aioli. I burgeren var der et skrabet lag dressing, hakkedrengen var noget lille (og jeg tvivler en del på, at den var 200 gr), cheddar ost var der ikke noget af, til gengæld var der drysset 4 små revet ost stykker på toppen af bøffen. Sådan.
Som I kan høre- kunne jeg ikke sammenholde den mad jeg fik med luksus overhovedet, og det var i sandhed en af de ringeste caféburgere, som jeg har fået i hele den tid, jeg har boet i århus. Det eneste plus var den lækre hjemmelavede salsa og aioli som fulgte med, der var bare alt for lidt af den. Jeg ved ikke om det var fordi bollen var bakeoff brød, men jeg følte mig ikke rigtig mæt, da jeg gik derfra...Så jeg vil ikke anbefale den burger til sultne mennesker.
Det visuelle udtryk på brunch tallerken var ikke oplivende. Det så ud som det hele var blevet smækket på tallerken i løbet af 20 sekunder uden særlig omtanke. Røræggene som vi først var lidt i tvivl om var færdigstegt havde en utrolig flydende konsistens, hvilket resulterede i, at den næsten flød sammen med den ½ chokolademuffin, der åbenbart erstattede rouladen. Herudover lå resten lidt hulter til bulter. Der var der et stykke bacon, en lille brunchpølse, 2 små tynde stykker pâté (små trekanter), 2 små tynde stykker fisketerrine (små trekanter), en skive mortadella,et lille stykke fast ost, et lille glas youghurt med musli, 3 kartoffelbåde med noget stærkt dip og marmelade (et lille glas- ikke hjemmelavet). Dertil en kurv med fire slices brød (hjemmebagt). Min venindes konstarede efter at brunchen, at det bedste var brødet...Vi undrede os noget over marmeladen. Hvorfor vælger man ikke selv at lave noget lækkert hjemmelavet marmalade- det ville da være deluxe? Jeg ved ikke om det var fordi min veninde ikke havde nærlæst menukortet grundigt nok eller indholdet på brunchen ikke var godt nok beskrevet, men flere af ingredienserne på tallerkenen var ikke noget som faldt i hendes smag. Efter min mening mangler deres brunch tallerken også noget grønt/frugt til at pifte det hele lidt op. Ofte får man også to slags brød til brunch noget lyst og noget mørkt. Det ville jeg have savnet, hvis det var mig, som skulle have haft brunchen.
Måske var ramte vi kokkens dårlige dag, eller måske valgte vi det forkerte på kortet. Vi ved det ikke, men det var en meget skuffende oplevelse.
Både varmeforhold, indretning og madkvalitet bør efter vores mening forbedres- hvis stedet skal leve op til dets ry som byens bedste café.
22 oktober 2008 23:31
Deli de luxe holder et højt niveau, som caféerne ved åen kunne lære meget af. Value for pengene må være kodeordene, når man skal beskrive dette sted.Indretningen er hyggelig og autentisk - ikke for prangende - og stedet er som skabt til en date.
Både frokost- og aftenmenu er rigtigt velsmagende, og sidstnævnte fås til noget, der bedst kan betegnes som foræringspris. Jeg var f.eks. forbi den anden dag og fik 6 retter (kaldte de det - reelt 3 gange 2 retter) for 210 kroner. Kødet til hovedretten skuffede dog en smule, og jeg har et par gange haft den oplevelse, at det er relativt bilige råvarer, der benyttes. Portionerne er desuden lidt store og med rigeligt tilbehør, hvilket naturligvis kan ses som et plus, men omvendt også lidt unødvendigt.
Udvalget af øl, vin og safte/læskedrikke er bredt og velfunderet, og betjeningen på stedet er også ganske udemærket.
Var jeg indehaver af Deli de Luxe ville jeg skrue priserne op med 50 % og tilgengæld stramme lidt op på råvarerne og sammensætningen af retterne - i så fald kunne man kalde det en gourmetcafé. Indtil det sker, kan jeg kun anbefale alle folk et sted, hvor man virkelig får noget for sine penge og bliver godt behandlet.
På et sammenligningsgrundlag med byens andre caféer, mener jeg ganske enkelt, at Deli de Luxe er den bedste, og den får således 5 stjerner.
18 oktober 2008 00:50
En fredag aften stod i hyggens tegn - og vi besluttede os derfor at besøge denne anmelderroste café.Indretning: Halvt under gadeniveau, ned ad en lille trappe og man træder ind i en lille hyggelig café. Det første man møder er en "bardisk" med udsyn til køkkenet. Det giver en fin stemning og fornemmelse af, at stedet gerne vil stå inde for deres mad. Selve indretningen er forholdvis spartansk, med tilpas afstand mellem bordene. Enkelte detaljer kunne forbedres (ledninger der roder og lidt billigt udseende lamper). Toiletterne er store og rene. Dog burde de overveje at udskifte håndklæderne med papir.
Betjening: Venlig og effektiv betjening og ventetiden var OK.
Maden: Vi bestilte 2x luksusburger (med hhv. kylling og oksekød) og øl/vand. Tilbehøret skuffede desværre fælt, eftersom de medfølgende kartoffelbåde både var små, kolde og småseje. Burgerbollen var derimod ganske god, og var hverken for sej eller sprød. Kyllingen var tilpas tilberedt, mens bøffen ikke helt levede op til forventningerne. Den var steget helt tør, og smagte stort set ikke af noget - ærgeligt. Efter min mening skal en burgerbøf i den prisklasse være mere smagfuld og saftig end hvis man fx tager et smut på "den gyldne måge" - og desværre svigtede det denne aften. Måske var jeg bare uheldig.
Alt i alt en ok oplevelse, der dog ikke leverer den helt store smagsoplevelse. Men mon ikke jeg vender tilbage for at prøve lidt mere af menukortet :)
Menu
der er ikke nogen menu endnu.
Tilbud
Arrangementer
Om Deli de Luxe