Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Kvindemuseet

Domkirkepladsen 5, 8000 Århus
5anmeldelser

Kvindemuseet opsummeret

Mangospot.dk

1 5
4

4 ud af 5 mangoer
Baseret på 5



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

16 maj 2010 18:25

1 4 5
Der er masser af atmosfære i museets café, hyggeligt hjemmebag og livlig snakken. Der er som regel ikke nogen mænd, hvilket nok skyldes stedets umiddelbart ekskluderende navn. Jeg bestilte en velsmagende hummus med salat, hvor hummus´en desværre var yderst sparsom. Der kan købes økologiske saft, gode supper m.m. Gæsternes alder er vel i gennemsnit 40+, men det er en hyggelig, forholdvis ukendt og charmerende oase downtown, der også i højere grad burde kunne tiltale et noget yngre klientel.

25 november 2008 11:55

1 4 5
Blev for nylig lokket med på kvindemuseets café af en veninde, og inden jeg kom derhen var jeg noget skeptisk. Museums caféer plejer ikke lige frem, at være de mest spændende steder. Men jeg tog komplet fejl.Stedet er en sand oase, og det var ligesom at træde ind i en Astrid Lindgren fortælling, idet stedet efter min mening har et snit af svensk dagligstue tilsat et eksotisk touch med store grønne planter. Det er simpelthen så hyggeligt med små borde med stearinlys, hvide svenske træbænke og flotte træborde. Endelig er der et virkeligt dejligt lysindfald i caféen, der gør den lys og venlig.
Man skal ikke betale indgangsbillet til museet for at komme ind på caféen. Du skal bare gå lige frem og så til venstre.
Det er skønt sted at nyde en kop kaffe og kage. Der findes få retter på deres menukort, man kan f.eks. få sandwich og suppe til ca. 50 kr. Deres mad smager ganske godt, og tydeligvis hjemmelavet, hvilket er stort plus. Portionerne ikke store, det virker som om de er afpassede til kvinder med lille appetit. I det hele taget synes jeg mest, at stedet appellerer til kvindekønnet både pga. indretningen og madrepertoiret. Endelig skal man tage højde for, at stedet er meget populært, og derfor kan man sagtens risikere at gå forgæves.Det er kun muligt at reservere bord derinde i forbindelse med museumsbesøg. Endvidere har caféen kun åbent i forbindelse med museets åbningstider. Dvs. hverdage kl. 10-16, onsdag 10-20,weekender kl. 11-16, mandag LUKKET.
Dette er stedet du inviterer dine veninder hen med succes. Indretningen udløser 5 mangoer og maden 3, det samlede indtryk giver 4 mangoer

26 juli 2007 21:13

1 4 5
Kvindemuseets café er for alle, selvom man måske især føler sig velkommen som kvinde. Dog, hvis man er en testoteronbøf, kunne man nok blive helt blød om hjertet, for her er kvindeligt på den gode måde. Derudover har de en udstoppet hund bag en plexiglasrude ved indgangspartiet - måske vogter den kvindesagen? God humor. Nevertheless er Kvindemuseets café bekendtskabet værd. Jeg har en del gange spist den klassiske sandwich med avocado, tomater og rødløg, som en anden anmelder nævner, og den kan varmt anbefales. En mand skulle også kunne blive mæt af den. Deres kager er af den hjemmelavede slags. Da jeg var der sidst, kunne man få brownie og hindbærtærte, begge med flødeskum og chokolade/hasselnøddekager. Kaffen er af jordemodertypen i glaskande på varmeplade. Til gængæld doserer man selv mælk og sukker af et fuldfedt mågestel. Jeg fik en økologisk blodappelsinvand, men bed lige ekspeditricen om at ryste den inden hun knapper op, hvis det skulle friste! Det er gratis at komme ind på caféen, men man skal ind ad museets hovedindgang og så til venstre. Lige nu har de en udstilling om børns liv før og nu på museet, hvor entréen er 40 kr for voksne og gratis for børn. For studerende koster entrebillet 30 kr. De lukker kl. 17 på hverdage, undtagen onsdage, hvor der lukkes kl. 20.

27 maj 2007 16:43

1 4 5
Et virkelig godt alternativ til standard cafeerne ved åren. Stedet har en anderledes og uformel indretning med gl møbler, museumsgenstande, potteplanter og mormor tallerkener. Det er hyggeligt og atmosfærefyldt og de store vinduer giver et skønt lysindfald.
Menuen er måske lidt begrænset og knap så smart som mange andre steder, men til gengæld et alt lavet med gode råvarer - sandwich, tærter og lækre rustikke supper. Og priserne er mærkbart billigere end ved åen.
Godt nok har cafeen et tydeligt feminint touch, og der er en overvægt af lærertyper og Uno-trøjer og bløde mænd. Men det bør ikke afholde nogen fra at tage deres mænd med derind :-) Det er faktisk dejligt at slippe fra modesnobberiet i ny og næ...

06 januar 2007 14:49

1 5 5
Nu tænker du nok: "Kvindemuseets café...er det nu noget for mig?" (måske især hvis du er af det andet køn). Men, tøv en kende, jeg har nemlig opdaget at cafeen i kvindemuseet er en oase af god stemning og skøn mad, også for mænd. Jeg havde ihvertfald min lidt betuttede svoger med og selv han gik mæt og glad ud derfra igen. Den sandwich vi allesammen fik var himmelsk! Fantastisk sammensætning: avocado, cheddar, tomat, rødløg, salat & pesto, kan det blive meget bedre til sølle 40 kr? Endelig en lidt mere opfindsom cocktail end den klassiske kyllinge-bacon, hurra for et mod!

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Kvindemuseet

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×