Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Margueritten

Guldsmedegade 20, 8000 Århus
61anmeldelser

Margueritten opsummeret

Mangospot.dk

1 5
2

2 ud af 5 mangoer
Baseret på 61



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

19 august 2009 13:54

1 5 5
I aftens var mine veninder og jeg på Margueritten for at spise. Det er vi ca hver anden måned på forskellige restauranter i Århus.
Margueritten tog kegler. Betjeningen var hurtig og ikke mindst venlig.
Vand og nybagte kuvertbrød kom straks på bordet sammen med den bedste oliven tapanade jeg nogensinde har smagt.
Menukortet var ikke så stort, men der var noget for enhver smag. Min ene veninde er vegetar og til hende blev der sammensat en helt speciel menû ud fra menukortet. Til forret fik jeg jomfruhummerhaler dampet i hvidvin, hvidløg og pesto (Uhm sikke en sauce)
Hovedretten var dagens fisk. Da Margueritten altid har frisk fisk, bad jeg tjeneren om at fortælle mig om fisken. Jeg fik en uddybende forklaring om fisketypen og tilberedningen. Den hvidvisdampede rødtunge smagte fortrinligt med nye kartofler og dampet sommergrønt. Til dessert fik jeg en frisk pannacotta med jordbær i... Mine tre medspisere var fuldt ud tilfredse de fik hhv. en perfekt kalvefilet og perlehøne.
3 retter mad og to flasker vin endte på en regning til os på 1296,- kr. Vinene findes nemlig i mange forskellige prisklasser. Vi valgte ikke dyre vine, men fik alligevel en god vinoplevelse....
Næste gang skal vi på Margueritten igen for at smage deres efterårsmenu.
Kirsten

26 marts 2009 19:12

1 4 5
Min kæreste og jeg var på Margueritten for første gang i fredags efter flere anbefalinger fra bekendte og det er helt sikkert ikke sidste gang vi spiser her.
Restaurant Margueritten er et rigtig hyggeligt sted med en fantastisk stemning, skønne tjenere og lækker mad.
For ca. 500 kr. fik vi 4 retter med 2 glas vin. Potionerne er små, men virkeligt velsmagende og man går derfra med en mæthedsfornemmelse der er lige tilpas.
Under middagen, da det tyndede lidt ud med gæster i restauranten, kom den lille flyvske men underholdende overtjener ind og begyndte at spille guitar.
Alt i alt en rigtig god oplevelse og bestemt et besøg værd...

01 august 2008 23:26

1 3 5
Var på Margueritten igår med en god veninde. En varm sommeraften i gårdhaven. Vi skulle egentlig bare have en flaske vin og lidt let mad. Den meget venlige og meget imødekommende betjening præsenterede os for et fint og overskueligt menukort, varmt brød, vand og oliventapanade. Vi bestilte en forret, dampede muslinger til mig og jomfruhummerhaler til hende. Begge dele enkelt og virkelig virkelig godt! Så vi blev enige om også at bestille en hovedret - begge lækkert mørt krondyr på spidskål med bagte grønsager, dejlig sauce og persilledryssede kartofler. Jeg kan kun sige, at vi havde en virkelig hyggelig aften på margueritten - betjeningen var god og maden enkel og meget veltilberedt. Ja - nu vi var igang endte det jo også med en dessert - hjemmelavet jordbæris og chokoladekage (tror jeg nok) til hende og en lille ostetallerken med italienske oste, oliven og brød til mig. Månedens vin var til en ganske rimelig pris var en lidt lettere italiensk valpolicella. Altsammen til en efter min mening meget fair pris... så alt i alt en rigtig god aften - og som I nok kan fornemme ikke sidste gang jeg har besøgt Margueritten. 3 store mangoer herfra!!

28 maj 2008 14:43

1 4 5
Hejsa.
Min kæreste og jeg har været på Margueritten mange gang. Og vi elsker stedet, maden er fint til prisen, og der er meget hyggeligt. Især om sommeren når vejret tillader det, er det super at spise udefor. Deres vinkort er dog lidt kedeligt. Men det kan vi bestemt ikke sige om tjerne, de kan både betjene, synge og spille.

25 maj 2008 20:39

1 4 5
Jeg var på margueritten med min kæreste i fredags, og vi havde en rigtig hyggelig aften. Vi fik begg...

01 maj 2008 14:33

1 2 5
Jeg plejer ikke at lave anmeldelser af et spisested, hvor jeg kun har været en gang, men dette er tilfældet her.
Jeg havde fået anbefalet stedet af en af mine veninder, der er meget begejstret for deres landkøkken, men den entusiasme deler jeg ikke.
Indretning og hygge:
Efter min mening er indretningen spartansk, lidt kunst på væggene og så forskellige træborde, og stole - ikke decideret hyggeligt.
Luft og varmeforhold:
Der var ulideligt varmt på restauranten (ingen udluftning) og da vi fik en ½ liter af husets vin på karaffel var den også varm.Ikke lige frem en god start. Vi fik godt nok en ny kande vin, da vi gjorde tjeneren opmærksom på det- men man kan godt undre sig over- hvorfor det overhovedet er nødvendigt.
Maden:
Begge forretter var udemærkede, specielt jomfruhummerne var gode. Jeg var noget skuffet over hovedretten. Jeg skulle have lam, og fik virkelig mærkeligt klumpet stykke kød på tallerkenen. Kødet smagte ok, men det visuelle udtryk var en katastrofe. Istallerken til dessert var fyldig og af ok kvalitet.Men igen det var tre klumper is på en tallerken, der var ikke rigtig kredset for detaljerne...og det synes jeg, at der skal være i den priskategori.
Service:
Der var meget forskel på betjeningen på restauranten, en tjener var dygtig, mens den anden ikke var særligt opmærksom, hvilket er synd for helhedsindtrykket af stedet.

Konklusion:
Overordnet set smagte maden ok, men da hverken indretning/varme luft forhold, præsentation af mad og service kan følge med- kan det ikke blive til mere end 2 stjerner.

26 april 2008 00:20

1 1 5
Var på familiebesøg i Århus (er fra Kbh) og på en bytur gik vi ind og spiste frokost på Margueritten.

Jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har fået en så dårlig frokost.

Jeg fik en tapas-tallerken, men jeg tror kokken har haft nogen anelse om hvad tapas er. Min tallerken bestod bl.a. en tørstegt mørbradbøf lagt på et stykke hvidt toastbrød (den type som sidder fast i kanen og minder om savsmuld), et meget hårdt stegt spejlæg hvorunder der lå et stykke svedende ost her under endnu et stykke af det forfærdelige toast, røget laks som smagt en anelse for gammelt. Dette var den ringeste tapastallerken jeg nogensinde har fået.
Det sjove var, at en af mine familiemedlemmer fik en "frokosttallerken". Gæt hvad - den var nærmest identisk med tapastallerkenen.
Husk at tjekke toilettet inden du bestiller mad. Det er ikke lækkert. Selvom det ligger i kælderen, så kunne vi lugte det i stueetagen, hvor vi sad. En ubehagelig blanding af urin og naftalin.
Vi burde have klaget og sendt maden tilbage. Nu får restauranten i stedet for denne anmeldelse. Maden er simpelthen for ringe på det sted. Med hensyn til hygiejne tjek smiley-ordningen: http://www.findsmiley.dk/PDF/P04$307023.pdf

09 november 2007 16:08

1 4 5
Jeg besøgte denne restaurant en torsdag aften. Der var god betjening og atmosfærer. Maden var super dejlig. Så der er masser af ros til kokken - God forret, lækkert kød gode grøntsager, og dejlig desert. Ikke mere kan for langes. Måske en anelse køligt derinde, er det eneste jeg pege fingre af.

07 april 2007 00:34

1 1 5
Havde hørt gode ting om dette sted, men fik desværre en helt utrolig dårlig oplevelse... Vores mad var en smule amatøragtigt tilberedt (i forhold til prisen), bl.a. var saucen var tynd som vand, og smagte ikke af andet end skarp edikke... Virkeligt sjusket og skuffende!
Da vi kommenterede det, resulterede det i et stor skænderi med "kokken" som var provokerende og kom med fordomsfulde, nedlandende udfald, både over for mig og min ledsager. Herligt!!
Der er så mange andre meget bedre steder i Århus hvor man får go' mad (for samme budget), så der er ingen grund til nogensinde at falde i fælden hos Maguritten.

23 januar 2007 20:52

1 5 5
På MIN fødelsdag havde min kæreste inviteret mig ud at spise på Restaurant Margueritten. Vi havde hørt meget om stedet, fra flere vi kender, der både har brugt restauranten til store fester, til middage med forretningsforbindelser, til hyggelige parmiddage og til intime dates. Vores middag på Margueritten, var klart en intim date, hvilket personalet respekterede. Det var tydeligt, at tjeneren kunne aflæse, hvem der ville have hvilken betjening. For ved de andre borde, var han både sjov og underholdende, vi ville hellere være i fred. Maden var dejlig. Vi fik først nogle lækre jomfruhummerhaler dampet i hvidvin. Hovedretten var for mit vedkommende en dejlig fisk, hvilket Margueritten til min fornøjelse, altid har på menûen. min kæreste fik den meget møre oksemørbrad med en lidt stærk okseglace til. Desserterne var for mit vedkommende et udvalg af italiensk is og min kæreste fik italienske oste, bagefter fik vi både kaffe og cognac... Det var en dejlig og romantisk oplevelse. Musikken var godt afstemt, lyset var dæmpet, maden kom til tiden, og tjeneren vidste noget om både mad og vin, vandkarafflerne blev fyldt op løbende, og heldigvis kunne vi sidde i en afdeling for ikke rygere.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Margueritten

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×