Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Olive Restaurant

Kaløgade 1, 8000 Århus
33anmeldelser

Olive Restaurant opsummeret

Mangospot.dk

1 5
3

3 ud af 5 mangoer
Baseret på 33



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

28 juli 2014 22:43

1 5 5
Restaurant Olive emmer af god og hyggelig stemning!
Betjeningen er professionel og samtidig meget varm og afslappet!
Vi fik først lov at sidde ude i det lune sommervejr, og gik senere indenfor for at spise. Det var intet problem at få lov at rykke indenfor til et nyt bord, da restauranten ikke var fyldt.
Vi fik lækre hvidvinsdampede blåmuslinger (kæmpe portion!) til forret, og derefter en lækker "dagens fisketallerken" med blomkål, tomat, muslingecreme, kartofler i brunet smør og kulmule. Til dessert fik vi lun rarbarbertærte m. is og en lækker kærnemælksfromage.
Vi medbragte vores egen vin, og vi fik lov at sidde der helt til lukketid. Man får virkelig meget for pengene - lækker mad, hyggelig atmosfære, sød betjening - sådan!! 220 kr. for 3 retter på en hverdag og 195 kr. for studerende - det kan der kun blive en god aften ud af!!

10 december 2011 23:25

1 2 5
Havde bestilt bord dagen i forvejen. Da vi dukkede op, havde de smidt vores reservation væk, og mente at vi nok havde ringet til en forkert restaurant(!) Det skulle i så fald have været en anden restaurant der i telefonen præsenterede sig som Restaurant Olive og endte samtalen med "Vi ses i morgen"...

Men vi fik så husets dårligste bord, da det var det eneste ledige. Maden var ok, portionerne dog lidt små. Betjeningen var temmelig langsom og uopmærksom, og da vi skulle betale, var tjeneren væk i virkelig lang tid med dankortet.

Alt i alt var kokken den eneste, der gjorde sit arbejde nogenlunde den aften.

27 maj 2011 22:18

1 5 5
– Alt optaget, men I kan få et bord til to de næste to timer..!
Fredag aften, tilbuddet gælder kun til torsdag, men tjeneren siger, at han kan godt give os en "god pris", hvilket var en "hverdagspris"..!
Altså god start, og jeg skal da love for, at vi blev mætte af tre dejlige retter.
Restauranten var fyldt denne fredag aften, men trods det oplevede vi en personlig og meget vedkommende betjening.
En af tjenerne havde sin første aften på jobbet, og hun klarede det med bravour..!
– Jo, vi har før været på Olive, men denne gang må vi udtrykke vores begejstring for stedet..! Varmt anbefalet..!
Per Rasmussen

23 januar 2011 18:35

1 5 5
Vi har lige holdt familiefest på Olive i anledningen af vores datters barnedåb. Vi fik super go service lige fra vi reserverede restauranten til vi gik hjem i dag. Maden var lækker og veltilberedt og alle gæsterne hyggede sig - og alt sammen til en meget fair pris.

07 december 2010 13:14

1 3 5
Har holdt fødselsdagsfest med et stort selskab på OLIVE og kan kun komme til det resultat, at stedet er værd at besøge pga
spændende, veltillavede retter og det gode koncept, at man kan medbringe sin egen vin.

Der skal dog nævnes et alvorligt ( for mig )
ABER DABEI - nemlig, at der er FOIE GRAS OPFØRT på menukortet.
Da jeg var der, anede indehaveren af restauranten intet om ( sagde han ), hvordan
foie gras fremstilles ..!!!!
ALLE, der kender proceduren, vil IKKE sætte tænder i denne delikate spise, da den er resultatet af meget grov dyremishandling !!!
Vi kan slet ikke være bekendt at importere denne franske tradition.

Jeg tror ikke, jeg vil besøge OLIVE eller deres søster-restaurant BASILIC i Århus, hvis de ikke fjerner foie gras fra menukortet, for det er en skændsel set med dyrevenners øjne.

venligst
KIRSTEN

28 november 2010 10:41

1 3 5
Olive er en billig og hyggelig restaurant, med gennemsnitlig mad, der formentlig kan tiltrække de som er træt af steder med hvid dug og "prætentiøse" retter.

Konceptet med at man selv medbringer vin fungerer rigtig godt, selvom den menu de har på hjemmesiden ikke var den samme som vi blev vist, hvilket gør det lidt svært at vælge vin efter maden - men jeg forestiller mig også, at det er de færrest af stedets kunder som gør dét. Dog ville det være rart med et opdateret menukort.

Da vi kom var restauranten tom og derfor ikke specielt hyggelig - der var helt, helt stille, hvilket gør meget for stemningne når rummet er stort. Dog skulle der ikke mere end et par flere borde med gæster til før stemningen blev rigtig hyggelig - og så tænkte man heller ikke over, at de havde stillet en stor gulv-varme-blæser ved siden af bordet, som skulle kompensere for, at der var lidt småkoldt.

Jeg vil dog anbefale, at komme i weekenden, hvor der forhåbentligt er lidt flere gæsten end da vi besøgte stedet.

Retterne var som omtalt ok. Jeg fik kanin til forret, hvilket ikke helt faldt i min smag, men det er ikke deres skyld. Hovedretten var noget filet, der var mere end "well-done" - men med en god sovs til. Desserten var en udemærket chokoladekage!

Så alt i alt et udemærket sted, hvor der ikke er noget som falder helt igennem, men heller ikke et sted man bliver forført.

07 november 2010 13:51

1 4 5
På trods af de jævne anmeldelser af restauranten her på sitet besluttede min kæreste og jeg at prøve Olive. Den lange ventetid og små portioner, som nogle af de andre anmeldere nævner, var bestemt ikke, hvad vi oplevede. Vi blev taget pænt imod, og tjeneren tilbød hurtigt at åbne vores medbragte vin. Desuden en god service at man får gratis vand på bordet, når man selv har taget drikkevarer med! Vi fik begge en tre retters menu, og var begge ret så mætte efter hovedretten. Vi fik andelårconfit, der blev serveret med lækkert tilbehør, og alt smagte virkelig godt! Heldigvis gav tjeneren os en god og meget passende pause efter hovedretten, så vi kunne nå at samle bare en anelse appetit til desserten (ost). Bryder mig absolut ikke om de steder, hvor man får serveret den ene ret lige oven i den anden, der skulle jo gerne være tid til at hygge lidt også, og det fik vi tid til på Olive, ikke for lang tid, bare lige tilpas.
Grunden til, at jeg ikke giver stedet 5 mangoer, er, at jeg godt kunne have ønsket mig lidt mere smag i min forret (cappacciorulle). Men alt i alt en rigtig god oplevelse og hyggelig aften på Olive. Vender gerne tilbage og kan med sikkerhed anbefale stedet til andre!

15 november 2009 11:36

1 2 5
Der var mange mennesker, og det virkede lidt som om, at de ikke kunne klare presset.
Først ventede vi 20 min på menukort, men så bestilte vi tilsvarende kort tid efter.
Ventetiden på samtlige retter var meget lang.
Vi fik alle fire tre retter og generelt var der enighed om, at kun forretten var noget særligt.
Hovedretten var ikke imponerende og kagen var til desserten var tør og smagte brændt.
Når alt dette er sagt, så vinder Olive på stedets charme. Det er i den finere enden af skalaen blandt "tag selv vin med-steder" og vinen var da også fremragende :-)
Det er vigtigt at tage med i betragtningen, at man får tre retter for under 300 kr, så man kan nok heller ikke forvente gourmet.

09 oktober 2009 19:10

1 4 5
I hyggelige omgivelser fik vi franske lækkerbidder for en billig penge. Olive giver value for money! Man kan jo ta' sin egen vin med :)
Og så er de gode til at veksle i menuen - altid nye råvarer efter sæsonen. Sidst var et af højdepunkterne lam med linser og spidskål. Spændende og vellavet!

27 september 2009 13:10

1 1 5
Jeg var til et firmaarrangement på restaurant Olive hvor vi kom 40 pers.
Jeg havde haft kontakten med reatauranten og bestilt en tre-retters meneu til 259 kr. fra stedets hjemmeside. Vi spurgte om forretten evt. kunne byttes ud, da vi ikke var vild med de forretter der var på menukortet, og de foreslog en anden som vi aftalte vi skulle have istedet. Jeg var i telefonisk kontakt med stedet 6 gange inden selve dagen.

D. 26-6 fandt frokosten sted. Vi var ok tilfredse med maden og betjeningen, men da vi skulle betale kst. maden pludselig 300 kr. pr. person og ikke 259 kr. som oplyst på menukortet. Personalet sagde at det var fordi vi kom kl. 14 hvor der ikke var åbent endnu, men ingen havde oplyst os om denne prisfoskel, selvom vi havde bedt om at få en menu til 259 kr i telefonen.
Meget dårlig kundebehandling efter min opfattelse.Jeg følte også at jeg blev sat i et dårligt lys overfor mine kollegaer, der havde fået oplyst prisen fra stedets hjemmeside.
Jeg har senere, skriftligt, gjort krav på de 1640 kr. der blev i difference på regnigen, efter at have været i kontakt med forbrugerrådet, som har oplyst mig min rettigheder. Restauranten har ikke engeng gidet at svare på min skriftlige henvendelse. Så derfor.....hvis du bestiller arrangementer på dette sted, så sørg endelig for at have fået prisen på skrift, ellers vil du sikkert blive snydt. Ærgeligt at en ellers god dag skal ødelægges. Derfor kan jeg og mine 39 kollegaer absolut ikke anbefale stedet.
Lisbeth Knudsen

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Olive Restaurant

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×