Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Sct. Oluf

Mejlgade 33, 8000 Århus C
77anmeldelser

Sct. Oluf opsummeret

Mangospot.dk

1 5
4

4 ud af 5 mangoer
Baseret på 77



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

24 oktober 2008 14:51

1 5 5
Mig og min datter ville have været på Pihlkær - men ak - alt optaget stod der på et skilt. Og det var nu godt for ellers havde vi aldrig 'opdaget' Sct. Oluf skråt overfor. Det var helt bestemt en dejlig oplevelse. Fransk mad, når det er bedst. Fiskesuppen helt i top - oksefilet'en med rødvinssauce, kantareller og rodfrugter extrem i top (og der var rigeligt med mad) + dessert: En super æble crumble. Inkl. 2 glas rødvin og kaffe i alt 400,00 - supermad til en superpris.
Det bliver ikke sidste gang, vi lander der. Vil man gerne have øvet sine franskkundskaber, er der også her rig mulighed - tjener og ejer er ægte franskmænd - voila!
Jeg giver 5 mangoer for denne lille perle

15 oktober 2008 12:11

1 5 5
Det er et klassested - rigtig fransk bistro-føde uden dikkedarer. Og at værten har sine meningers mod er sgu' da bedre end sådan en gang McDo-service, hvor alle får den samme påklistrede opmærksomhed. Det er mandens sted og kan man ikke lide det kan man skride. Det ville være befriende hvis man på andrre restauranter havde samme kompromisløshed i forhold til det man laver i stedet for at forsøge at please lavest mulige fællesnævner...

15 september 2008 23:43

1 4 5
Det er flere år siden, at jeg sidst var på Sct. Oluf i hyggelige Mejlgade. Dengang var stedet ofte rammen om kolde øl i gårdhaven, men i går var kammerater, terninger og Ceres Top skiftet ud med date, god mad og stearinlys.

Jeg har efterhånden hørt fra flere, at Sct. Oluf er stedet, hvor man spiser god, fransk mad til billige penge. De fleste har dog også advaret om en ilter kok og en uvenlig betjening. Intet af dette var tilfældet i går aftes.

Vi ankom omkring kl 19. På forhånd havde jeg bestilt bord til to, da rygterne siger, at der ofte er booket op til flere dage i forvejen. Det var dog en stille søndag aften, og restauranten var kun ca 1/3 fyldt. Vi kunne derfor sætte os, hvor vi ville, og vi valgte derfor en bord i hjørnet.

Sct. Oluf er indretningsmæssigt måske ikke det mest oplagte sted for en date. Interiøret er fx præget af tunge egetræsmøbler fra dengang stedet var et decideret værtshus. Men tør man bevæge sig væk fra åens ofte hektiske og rutineprægede mad, indretning og betjening, så er Sct. Oluf er rigtig godt bud. Og et bord i hjørnet med stearinlys og dæmpet musik i baggrunden fungerer rigtig fint, når man skal lære hinanden bedre at kende :)

Menuen hos Sct. Oluf er simpel. Én forret, to hovedretter (én fisk og én kød) samt én dessert. Alligevel var det svært at vælge. Vi var fristede af muslingesuppen til forret, men ved bestilling var den ændret til svampesuppe, så den sprang vi over. Vi fravalgte begge kalv med kartofelmos og rosmarinsovs til hovedret og kastede os i stedet over bagt kulmule med basmatiris og peberfrugt.

Og maden var så god som ventet. Simpel, men vellavet. Fisken var saftig og matchede godt med sødmen fra peberfrugten. Et lækkert måltid. Jeg havde udset mig et flaske chanti fra husets ligeledes simple vinkort, men den var desværre ikke på lager, så vi tog i stedet en flaske Alsace. Vinkortet byder trods begrænset udvalg på fristende sager - fx en pinot noir til under 300 kr. Hvis den altså er på lager.

Desserten var blandt mine favoritter: creme brule. Desserten ankom foruroligende hurtigt, og det var der en grund til. Den var nemlig lavet i forvejen, og det er ikke optimalt for en dessert, der er bedst, når sukkerlaget er nysmeltet og stadig lunt. Sukkerlaget var alt for tyk og kunne nærmest have knækket en tand. Cremen var okay uden at være prangende, men det samlede indtryk af desserten var desværre lidt af en skuffelse.

Vi så intet til den sure kok. Jeg vil ikke hænges op på det, men jeg hørte snak om en ny køkkenchef. Det kan vel kun være glædeligt, hvis restauranten tager betjeningen mere alvorligt. Vi oplevedede kun en opmærksom betjening på den dejligt afdæmpede måde, hvor man får mulighed for at koncentrere sig om hinanden i stedet for tjeneren. Et problem, som jeg ofte synes, man støder på ved åen.

Vi sprang kaffen over, og den samlede regning lød slutteligt på ca. 450 kr. Det er en yderst rimelig pris for et godt måltid mad i hyggelige omgivelser.

Trods skønhedspletter såsom en dårlig dessert og ændringer og mangler i menu- og vinkort ender jeg på 4 mangoer. Sct. Oluf er et dejligt nede-på-jorden-agtigt sted, hvor ambitioner og pengepung passer glimrende til en date på et SU-venligt budget.

15 september 2008 13:32

1 5 5
Sct. Oluf er Århus bedste aktiv i nattelivet!
En overset og gemt perle - men ikke glemt!

Jeg kommer fra Kbh, hvor der er caféer og restauranter nok, men ingen har den samme gode stemning, den velsmagende mad til uhyre rimlige priser, god og anderledes øl i hanerne, Live musik, samt en charmerende fransk vært.

HVER gang jeg er i Århus er jeg forbi for at indsnuse den upretentiøse stemning. Love It!

Mvh
Morten :-)

07 september 2008 17:57

1 4 5
Jeg spiste på Sct Oluf i går, og jeg må sige, det er lang tid siden jeg har fået så god mad, og til en så latterlig lav pris,at man bare må grine af det. Jeg kan dog ikke lide fransk service, som konsekvent skal være nedlatende, for at være professionel. Men har man spist i Frankrike nogle gange, ved man, at det er sådan det skal være, så må man leve med det for at få et glimrende og billigt måltid. Take it or leave it. For dem som ikke kan, så ved jeg da at der er et bord ledigt til mig igjen, så kan jeg jo bare fokusere på maden, og ikke på den humørsyge kok ved baren.

20 august 2008 14:47

1 5 5
Jeg har spist mange gange på Sct. Oluf. Maden er i forhold til prisen helt i top. Det er det gode franske landkøkken og et godt koncept med et helt smalt spisekort, alt efter årstiden. Jeg har en gang imellem fået mad, der har været helt sublimt: de bedst tæneligt tilberedte blåmuslinger med hjemmelavet aioli med masser af safran, eftefulgt af pefekt stegt, utrolig mør lammefilet, på en bund af svampe, forårsløg, og diverse andre grønsager, helt igennem perfekt stegt, med en super sauce. Flot anrettet og smagen perfekt. Derefter hjemmelavet chokoladekage og lækker hjemmelavet vanilieis, med årstidens frugter.

Denne aftens menu kan konkurrere med steder, hvor priserne er 4-dobbelte.
Jeg finder den lidt utradtionelle betjening charmerende. Det er her jeg går, vhis jeg vil være sikker på at få ordentlig mad til yderst fornuftige priser. Derfor 5 mangoer, for bedste kvalitet til prisen.

Lone D

19 august 2008 13:28

1 4 5
Jeg må erklære mig helt uenig med ovenstående og syntes det er ærgeligt hvis Sct. Oluf skal lide under disse anmeldelser.

Sct. Oluf er Århus's bedste spisested hvis man skal vurdere pris/kvalitet.

Ejeren er lidt firkantet - ja, men det er da bare fedt at komme et sted der har en holdning i modsætning til alle stederne ved Åen der bare tækkes alle og er kønsløst.

2 mennesker kan for 600 kr. få tre retter, en fl. vin og kaffe med avec.
Maden er ikke af økologiske og 1. klasses råvarer, tilgengæld er det tilberedt til UG, og hvis man kan lide klassisk fransk mad til fornuftige penge så er Sct. Oluf stedet.

Om aftenen kand et være et sjovt sted at drikke nogle øl etc. da der er en meget sjov stemning. Jeg bruger det dog mest som spisested.
Glem ikke frokkosten som er enkel, god og ekstrem billig.

Udvalget er ikke stort, men de skal jo holde priserne nede og for at undgå spild kan man ikke have et stort kort.

Jeg giver 4 store modne mangoer!

Morten

14 juli 2008 17:40

1 5 5
Jeg har været på Sct. Oluf op til flere gange, og har ALTID fået en god service. Også af indehaveren selv.
Der er en rigtig hyggelig stemning dernede, maden smager godt og det samme gør øllet/vinen.
Ingen lugtgener herfra. Der har været en del lugt af røg dernede tidligere, men med den nye lovgivning, er dette problem helt væk :)

Fem points ud af fem herfra. Billigt, nemt, hyggeligt, god stemning.

26 juni 2008 01:21

1 5 5
Jeg var på sct. Oluf med mit studiehold d. 24. juni for at fejre en veloverstået sidste eksamen og en forestående sommerferie.
Vi var 17 personer og havede fået plads ude i gården, hvor der var varmelampe, dejlige tæpper og i øvrigt en rigtig hyggelig stemning.
Menukortet er altid forskelligt fra dag til dag, hvilket betyder, at der kan vælges mellem to hovedretter, og endvidere at desserten og forretten ligger fast for dagen. Dette skal udelukkende betragtes som værende positivt, da det sikre friske råvarer, nye oplevelser og et højt gastronomisk niveau.
Jeg fik en forret med saltet laks. Den var egentlig ikke noget særligt, men var let og fungerede fint.
Til hovedret fik jeg kavletunge med kartoffelmos af nye kortofler og kantarelsovs, cherrytomater og grønsager. Der går lang tid imellem så gode måltider kalvetungen var perfekt mør og sovsen var helt fantastisk - virkelig en god oplevelse. Desserten var en massiv chokoladekage med friske jordbær og is (eller sådan noget) ved siden af. Også virkelig lækkert. Kagen var ret tung, men gav derfor også et godt og kraftigt indtryk.
For alt dette slap jeg kun 145,- samt 2 gange 35 kroner for Hancock fadøl.
Betjeningen var hele tiden nærværende og rigtig hyggelig. De havde en rigtig fin fornemmelse for vores sindsstemning.
Alt i alt en fantastisk god aften.

I øvrigt kommer jeg der også tit om aftenen, køber Hancock (da til 25,-) og hører jazz - også meget anbefalelsesværdigt.

27 maj 2008 13:44

1 5 5
Går næsten altid på Sct Oluf hvis vi bare skal ud og spise low budget - og når vi graduerer op ender jeg tit med at ønske vi var gået på Sct Oluf istedet.

Klassisk godt fransk landkøkken til kriminelt lave priser. At der ryges (tæt),at baren er besat med rødvinsslubrende gymnasielærerer, at interiøret stadig er det samme som da stedet var alkoholiker værthus og at ejeren ofte er stresset kan man vælge at hidse sig op over eller se på som stemning ;)
Men det ville dog være rart med en ekstra serveringsperson - servitricerne er tit spændt hårdt for.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Sct. Oluf

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×