Skriv anmeldelse af Miro Restaurant
14 maj 2010 14:14
Det er til stadig undren, hvilke dyr der benyttes i madlavningen.11 marts 2007 18:18
Statsbibliotekets kantine frekventeres af både studerende og medarbejdere.Hermed et par observationer:
Kantinen har nogle legendariske årlige events. Bl.a. generalprøven på medarbejdernes julefrokost, hvor man kan få alt det, man kan stable på en tallerken for en enhedspris (så vidt jeg husker omkring 28 kr). Folk ruller fra måltidet efter at have indtaget medister, flæskesteg, brun sovs, ris a la mande, kartofler, sylte, sild, rugbrød, etc.
En anden tradition er det sønderjyske kaffebord. Et orgie af kage kan købes efter samme princip: Alt hvad du kan stable på tallerkenen får du med for en enhedspris - så vidt jeg husker omkring en 20'er. En meget stærk side ved kantinen er i det hele taget kagesortimentet. Et imponerende og varieret udvalg gør kantinen til en kageelskers oase. Lagkage, den dræbende trøffelring, brunsviger med supermeget fyld og basser er bare nogle få af de kagetyper som jeg har indtaget igennem tiderne.
Rigtigt mange retter indeholder kinakål - og det er ikke fordi de er fra det kinesiske køkken som jeg ellers vil mene er det eneste som kan benytte kinakål med rette. Kantinen befinder sig altså her i en 1980'er-tidslomme, hvor kinakål betragtes som et oplagt alternativ til salat. Læg mærke til det næste gang du køber en sandwich.
Kokken og bestyreren René er en hel historie for sig selv. Du får meget ofte et kompliment eller en opsang med på vejen. Du er aldrig helt klar over om manden er efter dig eller komplementerer dig. En oplevelse i sig selv, som til tider virker meget overraskende på kunderne, hvis ikke de er parat med et hurtigt svar på tiltale.
En sjælden gang imellem serverers der en ret med salamisovs (ja! sovs med salami!) - endnu et eksempel på den kreativitet som hersker i køkkenet.
Der er ret ofte indslag som gør en glad når man skal spise: Tarteletter, pølsehorn eller et græsk farsbrød med det hele.
Du spiser ikke her for at få en deluxe gourmet-oplevelse. Men kantinen er ikke så ringe endda og bringer tit nogle skæve indslag, som kan gøre besøgene ret underholdende og som giver et afbræk i studierne eller arbejdet.
Menu
der er ikke nogen menu endnu.
Tilbud
Arrangementer
Om Statsbiblioteket