Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

White Elephant

Klostergade 1, 8000 Århus
23anmeldelser

White Elephant opsummeret

Mangospot.dk

1 5
4

4 ud af 5 mangoer
Baseret på 23



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

06 januar 2009 13:23

1 5 5
Jeg elsker White Elephant, jeg har været der rigtig mange gange.

De laver lige så god mad som den i Thailand, den er bare lavet til danskere (ikke helt så stærk).

Desværre synes jeg at priserne stiger, eller også er der mindre mad på tallerknerne. Jeg blev lidt skuffet da min kæreste og jeg havde bestilt de der 3 retters menu for to og så der kun kom små tallerkener ud. Men jeg glemte det hurtigt, da det mættede fint og smagte vidunderligt.

helt klart min ynglings restaurant i Århus

20 oktober 2008 07:25

1 2 5
Efter at jeg en gang tidliger havde haft en rigtig dårlig oplevelse på White Elefant tænkte jeg at de skulle have en chance til og jeg må nok sige at det skulle vi aldrig have gjort. For det første var personalet meget uerfaren og lidt smilende. Og efter at havde vente på vores forret en suppe i over 45 min var mit humør ved at være ødelagt. Suppen havde intet med Thai suppe at gøre. Vi fik først at vide at den skulle vi selvfølgelig ikke betale for hvor der efterfølgende kom en anden tjener og sagde at det skulle vi (det kan man sgu ikke)Derefter rejste vi os og forlød stedet. Kan derfor ikke anbefales....

17 oktober 2008 11:40

1 4 5
En tidlig film i biffen - lidt at spise på White Elephant. Opskriften på en god aften!

Go' mad til billige penge - Men lad nu være med at sætte priserne på drikkevarene så højt! Det er træls at komme til en resturant hvor man kan se at den lave pris på maden skal kompenseres med høj pris på drikkevare.... Afstem priserne med hinanden....

Super venlig personale, godt mad.

Og så skal det da lige nævnes at det dejligt at det ikke er alle resturanter der står stejlt på at køkkenet lukker kl. 9.

11 august 2008 17:04

1 4 5
3 veninder en lørdag aften -havde bestilt bord i forvejen, hvilket vist er en ret god idé! Restauranten var fuld, god stemning, smilende betjening. Overskueligt menukort -vi valgte en 4 retters sæson menu til 169kr. Maden var virkelig veltilberedt -og der var nok af den! Retterne blev serveret med et tilpas mellemrum -og vi endte med at tilbringe 4 timer i den thailandske tidslomme -derfor 4 mangoer!

20 april 2008 12:27

1 3 5
Vi valgte at fejre vores 1 års dag på White Elephant efter at have læst de gode anmeldelser på denne side.
Desværre følte vi os lidt skuffede da vi gik derfra.
Vi bad om et bord lidt afsides da vi reserverede og endte med at sidde i midten af restauranten. Betjeningen var ok og maden var som sådan også fin nok. Meget standard for en Thailandsk restaurant.
Men vores problem var, at maden kom alt for hurtigt. Vi nåede at få 4 retter på ca. 1 time. Man nåede knap at tage den sidste bid før de tog ens tallerken.
Priserne var helt ok. 169 per person for en 4 retters menu. Der var også mulighed for selv at sammensætte sin menu.
Stemningen derinde var ikke vildt hyggelig. Der var fuldt hus hvilket betød meget larm, der var meget lyst og udsmykningen virkede lidt rodet.
Så alt i alt må det siges at kun være en middel oplevelse. Hvis man bare skal ud og spise nogle veninder/familien eller med sin kæreste inden man skal i biografen er det et rigtig fint sted, men ellers ville jeg nok vælge et andet sted.

18 februar 2008 18:35

1 5 5
I forbindelse med kæresten og jegs 1-årsdag skulle dagen selvfølgelig fejres. Og hvad er bedre end at lade alt være derhjemme og tage ud og spise, bruge tiden med hinanden 100 % koncentreret.

Jeg havde på forhånd bestilt bord, da jeg ingen tidligere erfaringer har med travlhedsniveauet på stedet, og udelukkende valgte det på grund af andre brugeranmeldelser herinde fra – et stort tak til blandt andet Andreasen.
Jeg fik hurtigt fat i en personalemedarbejder, bestilte plads til to. Jeg gjorde det klart, at det gerne måtte være lidt afsides pga. situationen, og at jeg havde hørt, at det kunne lade sig gøre. Jeg fik et venligt ”ja da, så gerne” og så var det klaret.

Dagen kom og det var tid til at prøve. Det var i december og vejret lod ikke til at tage vores festlige 1-årsdag særligt alvorligt. I hvert fald var det stormfuldt. Dog gav sneen og aftenlyset en særlig stemning, så det gik alligevel.
Vi ankom lidt vellangt sydfra med hjælpsom kørsel, og blev læsset af ved domkirken og herfra så på gåtur igennem det kolde, men smukke område af Århus omkring Stortorv og ned langs den gamle brostensbelagte gade ”Volden”.
Alt i alt en kort lille hyggelig tur, så var stemningen hvert fald perfekt.
Da vi kom indenfor, blev vi hurtigt vist ned i bunden af lokalet og gik op af tre trappetrin i et lidt afsides hjørne med plads til to borde a to personer. Rigtig smukt beliggende og hyggeligt. Efter lidt kamp med at vælge én af de utallige flotte menuer, lykkedes det at vælge én af de to 4-retters menuer – en ros skal her også lyde til ”White Elephant” for at udforme deres menukort med en lang række billeder, for os uden det store kendskab til Thailands madkultur.

Til forret fik vi utroligt udsøgte indbagte kongerejer, der almindeligvis ikke er min stærke side. Men jeg måtte bogstaveligt taget ”æde” mine tidligere ord i mig om rejer, for det var utroligt velsmagende. Stærkt krydret sauce til (med en venlig advarsel om at gå forsigtigt til den af personalet :)), sprødt indbagt uden at blive for ”fritureagtigt” og med friske kongerejer. Let som en forret bør være og videre til næste ret.

Hovedretten bestod af en slags to-i-en menu, ris og nudler i forskellig udsøgte sauce/kød kombinationer. Alt var til UG med kryds og pile. Herefter fik vi en passende længere pause med tid til hinanden – timet og tilrettelagt som kunne have fældet en tåre af gamle Egon Olsen.
Desserten bestod af en hjemmelavet is, hvilket uden tvivl gjorde en god afslutning på en rigtig velsmagende aften. Intet at sætte en finger på overhovedet – og nok af det hele var der bestemt også, selvom vi begge var særdeles sultne.

Efter flere råd fra andre fravalgte vi, at prøve deres Thailandske øl og delte i stedet en lækker og særdeles billig ”husets vin”. Så alt i alt kan jeg på vegne af os begge to kun anbefale stedet.
Fem af mine yndlingskriterier for en god aften blev opfyldt den dag – Godt tilberedt, billigt velsmagende mad, hyggelig atmosfære, venligt personale og et stort tak fra kæresten senere ;)

Hvad mere kan man ønske sig?

10 februar 2008 09:20

1 4 5
Skønt thai-mad til billige penge på en hverdagsaften hvor man ikke selv orker indkøb og madlavning. Dog ikke et sted jeg vil anbefale til en lækker weekend-middag hvor der skal kræses lidt ekstra for det hele. Sødt personale, ingen ventetid og god service.

04 november 2007 15:37

1 4 5
Rigtig god thai-mad til meget rimelige priser. Sødt personale!

03 november 2007 22:49

1 5 5
3. november 2007
For at fejre vores 3-års dag, besluttede vi at fejre dagen i stil med min kærestes hjemland - Thailand.

Jeg ringede og bestilte bord, og udtrykte et stærkt ønske om en romantisk aften til den meget venlige damestemme i telefonen.

Da vi ankom, blev vi ført op i et lille aneks ved siden af hovedlokalet, med fantastisk udsigt ud over den hyggelige brostensgade udenfor.

Vi besluttede os for at tage 4-retters menuen til kr. 174,- pr. person, samt de to thailanske øller - Singha og Chang - jeg var mest til den første, og min kæreste kunne bedst lide den anden, samt en halvflaske af thailansk rosévin. Alt stod i Thailand denne aften.

Betjening var meget professional, uden at virke snobbet. De var meget venlige, og tog tid til lidt hyggesnak.

Til forret fik vi de mest utrolige lækre og saftige kyllingespyd med en dyppesovs som var noget hinsides denne verden.
Hovedretterne var kæmpe tigerrejer med tilbehør af grønt, samt kyllinge stykker marinede og saftige med tilbehør af grønt - alt serveret med ris, samt en lille skål med noget ufatteligt stærkt chili-lignende væske, som man forsigtige sprinklede over risen.
Deserten bestod af pandekager med hjemmelavet is og chokolade strejf.

Hele oplevelsen var en gastronomisk oplevelse, som de fem mulige stjerner ikke yder ret - de fortjener mindst 10 stjerner!

Min Thailandske kæreste, som selv er en mesterkok i sine nationale retter udbrød under hele aftenen: Dette er den bedste Thailandske mad jeg nogensinde har fået!
Og jeg kunne kun være enig.

Hele herligheden kostede med alt - for verdens mest romantiske 2 timer - sølle kr. 250,- pr.person, inkl. alle drikkevarer!

Deres menukort er en skattejagt af nationale mad-klenodier fra Thailand, og glæder jeg mig allerede til næste gang jeg skal smæske mig i dette steds kulinariske overdådigheder.

Suganya & Jan

09 september 2007 21:28

1 4 5
På White Elephant får du dejlig thai-mad til rimelige priser. Udvalget på menukortet er stort og varieret, og råvarerne fremstår gode og friske.
Jeg valgte en nudelret med svinekød og grøntsager, som på det varmeste kan anbefales.

Der er en god atmosfære, og der er gjort en del ud af interiør og indretnning.

Eneste minus er, at de som så mange andre asiatiske spisesteder serverer en fordansket udgave af maden, som mangler lidt kant og ikke er dejlig stærk.

Men alt i alt en god oplevelse, og jeg kan kun anbefale et besøg.

P.S. Undgå at bestille deres thailandske rosé-vin, der er lidt kedelig og noget sød.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om White Elephant

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×