Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Ziggy Green (Lukket)

Nørregade 42, 8000 Århus C
6anmeldelser

Ziggy Green (Lukket) opsummeret

Mangospot.dk

1 5
3

3 ud af 5 mangoer
Baseret på 6



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

30 december 2009 17:54

1 4 5
Vi var en flok på otte, som lige inden jul spiste på Ziggy Green inden vi skulle i teateret. Det er altid en smule risikabelt at gå ud og spise inden, da man risikerer at rende ind i langsom betjening, og dermed blive nødt til at forlade sin mad, for at nå forestillingen. Især hvis man er flere end et par stykker.

Vi havde gjort opmærksom på, at vi skulle videre, og der kom meget hurtigt en for at tage imod vores bestilling. Det er næsten en klassiker at tjeneren på dette tidspunkt kludrer i det, hvis der er flere end 6 gæster i selskabet, men her var ingen slinger i valsen. Det synes jeg giver en lækker følelse af, at være havnet hos en tjener der kan sit kram.

Maden kom også hurtigt, og var af samme høje kvalitet som jeg synes har kendetegnet deres køkken de sidste måneder. Friske råvarer, stabil kvalitet og ofte med et originalt pift i form af tilbehør eller andet spændende.

Vi var flere der spiste deres lækre spinatpandekager, men der er ikke helt nok mad i dem til et aftensmåltid til en mand. Der kunne med fordel have været en bemærkning i menuen eller fra tjeneren omkring dette. Derfor ryger pointene ikke helt i top.

Jeg vil helt sikkert tage den omvej det er at komme om til Ziggy Green næste gang jeg er på strøget og skal have noget at spise. De lever til fulde op til deres slogan om, at de er for dem der synes at junkfood er noget slam. Det gør de uden at det tager en krig at få sin mad, og til meget rimelige priser. De 8 retter vi fik, lå i prislejet 69-99 kr.

27 august 2008 23:07

1 1 5
Var på Ziggy Green i går for 5 gang, tror jeg. Har altid fået udmærket mad derinde for en cafe at være.
I går ville min kæreste og jeg så prøve deres aften menu.
Vi startede ud med en gang Nachos med salsa, jalepenos og creme fraiche. Det var ganske udmærket og lige efter bogen. Bagefter fik hun pasta med kylling, pesto(persille) og svampe, imens jeg valgte deres oksefilet med ratatouille og minikartofler. Pastaretten har hun fået før, men denne gang var standarden slet ikke så høj som tidligere oplevet. Der var ikke meget kylling, svampe var der heller ikke meget af, men portionen var dog rigelig. Jeg tror også det er meget forskelligt hvem der står i køkkenet, og dermed svinger kvaliteten og mængden af hvad der kommer på tallerkenen.
Min oksefilet var gennemstegt, og virkede nærmest lidt gen-opvarmet. Den var meget tør, og skulle have haft noget mindre! Den tilhørende ratatouille, som oprindeligt er en fransk grøntsagsret med peberfrugt, løg, squash, aubergine og tomat, var her reduceret til en lidt tam tomatsauce som dog var kærkommen til den meget tørre oksefilet.
Alt i alt ikke den bedste oplevelse - maden er simpelthen for svingede, men betjeningen og stemningen på stedet fejler ikke noget.
Selvom det ikke var vores bedste oplevelse vil vi gerne besøge Ziggy Green igen ...!

18 maj 2008 18:51

1 2 5
Jeg har i dag besøgt Ziggy Green og blev faktisk ret skuffet over deres koncept i denne cafe.
Det er i indforstået, at cafeen er et let og hurtigt alternativ til andre cafeer, men behøver betjeningen af denne grund falde helt til jorden?
En ting er, at man skal komme op og bestille i baren, men at tjeneren knap nok gider at se op, og bare "langer" ens drikkevarer op på disket uden nogen form for servise, er virkelig en skuffelse. Endivdere blev vores mad blot klasket ind på bordene med et tamt "velbekomme".
Maden i sig selv(ziggy- burger) var udemærket. God dressing og rigtig gode kartofler hertil. Lidt tør bolle, men alt i alt en god og lækker frokost. Kan dog desvæære ikke give flere stjerner, da betjeningen var så utilfedsstillende, og da det for mig er en helhedsoplevelse at gå ud og spise.

09 april 2008 12:27

1 4 5
Har kun været på Ziggy Green flere gange, og jeg har altid været rigtig godt tilfreds med maden. Jeg har bl.a. fået burger, hvor jeg synes, at salaten var dejlig frisk, en skøn dressing, en dejlig bøf og nydelige små kartofler med tilpas krydderi. Det var også dejligt med økologisk ketchup til burgeren, som i øvrigt smager rigtig lækker. Herudover kan jeg anbefale tapastallerken, som består af diverse dips (tzaziki, humus, artiskokmousse, persille pesto) + charcuteri, oliven og brød. Det samme gælder spinatpandekagen med laks.Morgenmadstallerkenen til 30 kr- er gedigen uden at være det helt store sus.
Selve lokalet er lyst og skønt, med en hyggelig og afslappet indretning.
Et plus er, at priserne er lidt lavere end ved åen, og det gør den mere studentervenlig.
En anden god ting ved caféen er, at man kan tage barnevogn med ind på caféen, og de har også en børnestol, hvilket er god service.

27 marts 2008 20:24

1 4 5
Prøvede Ziggy Green's "morgen Brunch" i dag (kan købes mellem 8-11). 35 kr for Brunch og så lige en lille kaffe oveni til 16 kr.. Jeg synes sgu de penge var ret godt givet ud, i øvrigt var der refill på kaffen til 8 kroner.

Brunchen bestod frit efter hukommelsen af følgende:
Blødkogt æg, rugbrød, franskbrød, æbler, pærer, druer, yoghurt, marmelade, figen-smørelses-sjov, smør, müsli, skinke og til sidst spegepølse (af den der fine slags jeg ikke lige kan huske navnet på)..
(Har sikkert glemt noget, men halloo 35 kroner er sgu ikke mange penge, og det kan vel ikke undre at der var en del unge studiner på stedet.

Forstår i øvrigt ikke hvorfor Ziggy Green ikke har denne morgen brunch på deres menukort, og heller ikke fortæller om den på deres hjemmeside?

De får 4 stjerner herfra.. havde de haft Nutella var der én stjerne oveni.

03 marts 2008 18:45

1 3 5
Hmm, en meget blandet fornemmelse af denne cafe, som kun får 3 stjerner, selvom det er det sted hvor jeg kommer mest. Det kan lyde lidt forvirrende, men jeg tror jeg kommer der en del fordi det for det første ligger tæt på hvor jeg bor, og for det andet er indretningen helt i top.
Derudover har jeg ikke mange rosende ord til Ziggy Green udover priserne, som er dejlig billige i forhold til å-priserne. Fx en sandwich til 50kr.
Men har nok været hernede en 20 gange ca, så denne anmeldelse er rimelig velovervejet.
Jeg har et problem med kokkene. Tror der er to forskellige, for kvaliteten af maden er virkelig uhørt svingende. Nogengange får man en flot, stor, velanrettet sandwich og andre gange ligner det noget man kunne bestille på sunset. Derudover mangler der ALTID noget i retten, i forhold til hvad der står på menukortet. En gang er ok, men jeg har bestilt flere forskellige ting derinde, og hver gang må jeg påpege overfor personalet at pestoen mangler, eller der ikke er sukker til kaffen eller tapenaen mangler til sandwichen. Det bliver man altså træt af i længden...

Deres morgen-buffet til 25kr er god lokkemad, men hold op hvor er den dårlig. Selve maden er god, men jeg har været dernede 4 gange nu, og hver gang er halvdelen af buffeten tom. Og ikke bare sådan at der lige mangler lidt youghurt.. Nej nej, så kommer man ind til en buffet uden brød, ikke flere tallerkener, ikke mere smør, ikke mere æg osv. osv.. Og det er ligegyldigt om der er travlt eller ej, selvom der er tomt af mennesker, så er buffeten aldrig fyldt ordentlig op... Det virker i øvrigt som om, at der aldrig er nok på arbejde om morgenen, for hende den ellers vældig søde tjener bag disken løber forvildet rundt og skal sørge for drikkevarer, opfyldning og betjening.. I øvrigt er æggene altid hårdkogte!!
Men derudover :) :) :) Stjerner for indretningen og stemningen, som er super dejlig, men den yderst svingende kvalitet trækker i den grad ned, når man aldrig kan vide hvad man kan regne med at få...

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Ziggy Green (Lukket)

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×