Skriv anmeldelse af Miro Restaurant
27 oktober 2011 20:57
Jeg spiste frokost inde på Les Trois Cochons sammen med 8 kolleger - en meget usædvanlig oplevelse, ja faktisk direkte tragikomisk. Efter en god forklaring af dagens menu bestilte vi seks steaks, en dagens ret (hovedretten i dagens menu) og to menuer. Umiddelbart var det hele ganske fint på dette tidspunkt. Hyggelig atmosfære, god betjening og forretterne var efter sigende gode. Herefter var der ikke meget positivt at berette. Først kom de to retter fra dagens menu med beskeden om, at steakene ville komme om tre min. De serveres fem min. senere. Der mangler stadig den sidste tallerken med dagens ret (som er den samme som de to hovedretter fra dagens menu). Da vi spurgte til det fik vi igen at vide, at det ville komme om tre min. Og igen gik der fem. De seks steaks var desværre meget senede og med meget fedt, hvorfor vi alle måtte levne en del. Kartoflerne hertil var okay, men efter min smag, smagte de lidt for fedtede. De tre, der spiste dagens hovedret, syntes ikke at kunne se de knuste kartofler, som tjeneren ellers fortalte, at retten indeholdte. Da de konfronterede hende med det, undskylder hun blot med et "Ja det beklager jeg, det var der desværre ikke alligevel". Senere kommer de også i tanke om, at det andepølse de var blevet lovet heller ikke var til stede på tallerkenen. Vi sagde dog intet af frygt for det samme ligegyldige svar. Nå ja, så kan jeg da også tilføje, at vi spurgte efter brød imens de to forretter blev spist. De kom først alt imens vi sad og spiste vores hovedret. En virkelig dårlig oplevelse. Vi betalte ikke for drikkevarerne, hvilket tjeneren uopfordret selv fjernede fra regningen. Ironisk nok var det nærmest det eneste, der ikke fejlede noget.13 november 2010 23:08
Trois Chochons er en helt fantastisk madoplevelse.Du kan vælge mellem forskellige typer kød til hovedret, men forret, tilbehør og dessert er fastlagt og varrierer fra dag til dag.
Maden bliver serveret som en tapasanretning, hvilket er en utrolig hyggelig måde at spise på, da alle smager på alt og på denne måde kan dele smagsoplevelsen.
Betjeningen er i top - de har styr på både mad og deres franske vine - og atmosfæren er hyggelig.
Så vidt jeg husker, koster det omkring 300,- pr. person, og det er selvfølgelig ikke småpenge, men det kan klart betale sig at spare lidt op og give sig selv og sine kære denne oplevelse.
5 mangoer herfra og bon appetit.
Menu
der er ikke nogen menu endnu.
Tilbud
Arrangementer
Om Les Trois Cochons