Der var engang for ikke så længe siden, hvor Danmark ligesom resten af Skandinavien var kendt for sin madkultur, men ikke for det gode.
Mens andre europæiske lande, som Italien og Frankrig, i århundreder har været betragtet som kulinariske konger og dronninger, har de nordiske lande indtil for nylig været kendt for mad af så kedelig og uinspirerende kvalitet, at det ligefrem blev set som en vittighed, når turister skulle forsøge sig med vores madkultur.
Dette har imidlertid ændret i løbet af de sidste ti til femten år, hvor en række kokke og restauranter har revolutioneret det nordiske køkken, ikke bare til det bedre, men til en ny og populær trend på den globale madscene.