Skriv anmeldelse af Miro Restaurant
19 juni 2014 08:28
Så var vi igen på CanBlau.Vi har prøvet mange tapas-steder rundt i Europa. Men CanBlau er det eneste sted vi har fået Gourmet-tapas.
De forstår altså at lege med både smag og konsistens, så man bare sidder og tænker "Hold da op".
Deres tapas er tro mod traditonen om tapas....men lige opjusteret.
Man kan ikke lade være med at komme igen, når man vil forkæle sig selv.
Forsæt det gode håndværk!! :-)
5 Kæmpe stjerner herfra :-)
11 juli 2012 11:51
Maden var god, men tjenerne havde alt for travlt eller manglede overblik og erfaring. Det må være konklusionen efter et besøg på CanBlau.Efter at have læst mange gode ting om restauranten var vi to forventningsfulde gæster, som i fredags gik ind ad døren til CanBlau. Vi havde bestilt bord til kl. 19.30, og der var tydeligvis travlt. Det tog lidt tid at få kontakt til en tjener, men på et tidspunkt var der dog en sød og smilende kvindelig tjener, som det blev muligt at få øjenkontakt med. Så kunne jeg præsentere mig og henvise til min reservation: Et bord til to personer kl. 19.30.
Undervejs fra baren til vores bord nåede tjeneren at glemme, om vi overhovedet havde bestilt et bord, og om det skulle være til to eller fire personer. Derfor kom hun i tvivl om, hvilket bord hun skulle give os. – Men I kan for eksempel sidde der, sagde hun og pegede på et bord – hvorefter hun hastede videre. Vi troede naturligvis, hun ville hente et par menukort, men det gjorde hun ikke, så vi kom til at vente lidt i det uvisse. Den lettere fortravlede og distræte stemning viste sig at forfølge tjenerne hele aftenen.
Efter nogle minutter kom en mandlig tjener hastende forbi vores bord. Han kunne sikkert læse vores afventende attitude og kom kort efter tilbage med et enkelt menukort, som han ikke lagde foran os, men derimod klaskede i bordet – uden at sige et ord. Vi fik senere fornemmelsen af, at han vistnok måtte være fra Spanien. Sådan en medarbejder kan jo være med til at skabe en autentisk stemning på en tapasrestaurant, men denne aften var han mere vrissen og stum end autentisk og charmerende.
Vi kunne naturligvis sagtens nøjes med et enkelt menukort – især når det jo er et ”kryds af-skema”, som fungerer som bestilling for hele bordet. Men vi havde dog forberedt os og på forhånd besøgt CanBlaus meget indbydende hjemmeside, så vi vidste allerede, at vi sandsynligvis ville vælge en fast menu til 398 kroner pr. person. Den fremgik bare ikke af det menukort, som vi havde fået klasket på bordet. Derfor blev vi usikre på, om den faste menu fra hjemmesiden stadig var aktuel.
Så gik jagten igen ind på at få kontakt til en af de travle tjenere. Efter flere forsøg fik vi kontakt til endnu en usædvanlig sød og smilende kvindelig tjener. Hun kunne fortælle os, at de skam havde en fast menu, man kunne vælge. Så skulle vi bare lige have et andet menukort, ”hvis vi altså ville have det”. Og jo, det ville vi skam gerne. Vi bad også om ”det store” vinkort, der stod omtalt på det første menukort. Det kom hun hurtigt med og sagde med et overbevisende smil: ”Og hvis I har spørgsmål til vinen eller maden, så spørger I bare”. Derfor fik vi den klare opfattelse, at vi endelig var stødt på en tjener, som havde overskud og styr på sagerne. Det viste sig at være en lidt for optimistisk forhåbning. Da jeg senere spurgte hende, om hun havde smagt den rødvin, hun var ved at skænke i vores glas, sagde hun: ”Nej, hvorfor det? Du har da garanteret mere forstand på vin, end jeg har – din alder taget i betragtning”. Det var en kæk og sød bemærkning (jeg er i øvrigt 37 år), men hvis hun ikke ved noget om vin, hvorfor så satse og sige "Hvis I har spørgsmål, så spørger I bare....."
Vi bestilte et glas cava som lidt opvarmning, og efter et par minutters betænkningstid besluttede vi os for at holde fast ved menuen til 398 kroner pr. person. Da cavaen blev serveret, bestilte vi derfor menuen samt et glas rosevin til de første retter samt en flaske rødvin fra Priorat til de varme tapas. Den søde tjener registrerede med et smil bestillingen, og vi bad hende om bare at komme med rødvinen sammen med roseen, så den kraftige sag fra Priorat kunne få lidt luft. ”Ja, selvfølgelig”, sagde hun og satte kurs mod baren.
”Nu kører det bare”, tænkte vi og begyndte at diskutere vores andre besøg på diverse aarhusianske restauranter. Lige pludselig stod der så to utålmodige tjenere ved vores bord. De kom med første ”bølge” af menuen: De kolde tapas. Vores lille tomandsbord kunne kun med nød og næppe rumme de forskellige fade, tallerkner og glas, men det var tydeligvis ikke tjenernes problem, så vi måtte ”pakke” sagerne lidt, så de travle tjenere kunne komme videre.
Nå, men så gik vi om bord i de kolde tapas. Men vi ville jo egentlig gerne have lidt vin til maden. Især fordi cavaen var sluppet op. Normalt ville vinen i min verden være landet før maden (eller i det mindste sammen med), men altså ikke denne gang. Så begyndte venteuret at tikke igen. Vi forsøgte at komme i kontakt med en tjener – flere gange forgæves. Da vi fik kontakt, var det til den travle spanier, som ikke kunne rumme vores forsøg på at forklare ham, at vi manglede vores rosevin. Derfor hentede han den søde kollega, som havde modtaget vores bestilling.
Efter lang ventetid (og halvvejs inde i de kolde tapas) fik vi så vores rosevin. Tjeneren beklagede meget og sagde: ”Nå, I to. Det er jeg godt nok ked af. Det skal ikke ske igen, at vi glemmer jer”.
Så sød, så sød var hun, og alle laver jo fejl af og til, så vi smilede igen, som vi havde gjort fra starten. Desværre lovede hun (igen) mere, end hun kunne holde. Da bordet var blevet ryddet for rosevin og kolde tapas (hvoraf den ene ret – pankorejerne – var særdeles varm ved serveringen og tydeligvis kom lige fra frituren), dukkede der efter ganske kort ventetid igen to utålmodige tjenere op ved vores bord med de varme tapas.
De fyldte endnu mere end de kolde, og det krævede lidt stabling og omrokering på bordet – til tydelig og stor irritation for den travle spanier, som allerede var på vej væk, inden han havde afleveret den sidste skål på vores bord. Men nå, det kan jo være hårdt at have travlt, og vi glædede os bare til at sætte tænderne i både lam og and og skylle ned med den fremragende Priorat-vin. Men: Rødvinen, som skulle være ankommet sammen med roseen, glimrede ved sit fravær.
Så måtte vi til det igen: Tjenerjagt. Efter nogle minutter fik jeg vinket og smilet så meget til vores ”vintjener”, at hun kom hen til vores bord. På grund af støjniveauet måtte hun læne sig ind over bordet for at kunne høre, at jeg med et smil sagde, at vi da vist manglede vores rødvin. Jeg fik faktisk medlidenhed med hende, da en ganske fascinerende postkasserød kulør bredte sig i hendes ansigt. Hun udbrød: ”Men jeg har altså åbnet den!” Det var jo superfint, men alligevel gik der endnu et par minutter, før vi fik skænket det første glas af rødvinen, som dog heldigvis var værd at vente på.
På det tidspunkt var de varme tapas efterhånden blevet til kolde kødretter. Men anyway: Maden var rigtig god – dog uden at være prangende i forhold til andre af byens restauranter i samme prisklasse. Desuden var der denne aften et tydeligt mismatch mellem stilen på de flotte madbilleder på restaurantens hjemmeside og de tallerkner, vi fik serveret. Men igen: Maden var god.
Det var bare en ærgerlig og til tider decideret underlig oplevelse, at maden, den gode vin og afslappede stemning blandt gæsterne skulle ledsages af fortravlede og glemsomme tjenere. Vores indtryk var, at køkkenet var væsentlig bedre bemandet end selve restaurantlokalet. Så måske ligger problemet hos ledelsen, som muligvis havde lukket for mange gæster ind i forhold til antallet af tjenere. Eller også manglede tjenerne bare overblik og erfaring.
Det var vel at mærke ikke kun vores bord, der blev glemt flere gange i løbet af aftenen. To af vores naboborde blev eksempelvis bedt om at betale, før de havde fået dessert, og andre gæster måtte også gøre siddende gymnastik i lange perioder for at tilkæmpe sig tjenernes opmærksomhed.
Vi har som sagt læst flere gode beretninger fra CanBlau, så måske er denne oplevelse bare en enlig svale i en sværm af glade fugle, eller også var det vores mad- og vinvalg, som slog aftenen ud af kurs. Vi kom af med 1600 kroner (hvoraf vinen kostede de 450), og havde det ikke været for de (glemsomheden til trods) særdeles søde tjenere og vores evne til at ignorere den sure spanier, så ville vi have følt os en smule snydt.
Da vi fik regningen, afleverede jeg straks mit kort. Det fik tjeneren til at udbryde: Hov, du skal da lige tjekke regningen! Måske var det aftenens lidt skæve forløb og rødvinen, der fik mig til at udbryde: Nej, det gider jeg ikke. Jeg er madanmelder, så jeg skal ikke selv betale.” Det blev (som alt andet fra vores side) sagt med et smil, og det var selvfølgelig løgn og ment som en dårlig joke – og som lidt af en øjenåbner for tjeneren. At dømme efter hendes ansigtsudtryk, hoppede hun i med begge ben, og vi lod hende blive i troen.
Efter at have sovet på oplevelsen, besluttede jeg mig for at skrive dette for at nuancere billedet af CanBlau og for (næsten) at redde sandheden i den sidste replik, som tjeneren fik. Det er dog stadig min medspiser og jeg, der selv har betalt. Og nej, ingen af os har nogen som helst relation til andre restauranter i Aarhus.
05 januar 2012 11:46
Jeg har nu besøgt Can Blau 7-8 gange og jeg er ALDRIG gået skuffet derfra. Betjeningen er i top, maden er fantastisk og stedet er fuldstændig usnobbet. Jeg er ikke i stand til at anbefale nogle retter frem for andre, alt er super lækkert. Stor ros, vi kommer helt sikkert igen. Skønt at der findes sådan et sted i Århus. TAK.04 januar 2012 12:21
Jeg har været på Canblau 4 gange inden for de sidste 35 dage,det taler vel for sig selv. HELT I TOP fantastisk betjening - super mad
pris og kvalitet matcher.
Vi kommer snart igen.
Hilsen members....
18 december 2011 22:48
Tak for en hyggelig aften og ikke mindst til personalet der trods juletravlhed stråler af energi og glæde.Fik 8 retter og må fremhæve Bikini, toast med grisseryg, trøffel og mozerella.
Det er en sand fornøjelse at sidde i jeres lounge og se hvor stærkt det hele går.
Vi ses snart igen og god jul til jer
15 december 2011 09:55
Vi havde hørt meget godt om stedet og glædede os alle 4 til et besøg som endte med at være en stor skuffelse. En meget mut og engelsktalende fyr pegede bare hen på det bord vi havde bestilt men hjalp os overhovedet ikke med bestillingen. Han hentede blot det papir vi selv havde sat krydser på. Maden var ok men ikke fantastisk. Men betjeningen eller mangel på samme var under al kritik. Vi fik ingen opmærksomhed overhovedet og havde store problemer med at "få lov til" at bestille ekstra drikkevarer og dessert. Den mutte/sure tjener havde mere travlt med at rydde op og virkede som om han ikke gad være der. Det kan I ikke være bekendt. Vi kommer ikke igen og vil ikke anbefale stedet til andre.19 november 2011 00:12
Var på Canblau igen, igen!OG det skuffer aldrig.
Maden er velsmagende, servicen hvor den skal være.
Hurtig gennemgang:
Patatas Bravas
Duroc Ribs med tomat salsa
Pan y tomate con serrano
Brioche og mini burger
Falafel m. salsa bomba
Spanske oste
Salat, gedeost, mango
Billigt - Velsmagende - Flot anrettet.
Det spiller MAX ;)
Tak Jimmy!
12 november 2011 15:11
Last night we (a group of 3 people) spontaneously decided to dine at Canblau Tapasbar. Despite it being Friday night (and we did not have a reservation) we were lucky and happy to be seated fast, and the food was served promptly.Here are the impressions:
1. salad with mango and goat cheese dressing: fruit was quite fresh, dressing ok (a little too much of it)
2. tuna sashimi: a thin, pale looking slice of fish was definitely defrosted and lightly seared. Tasted quite dry and unexciting.
3. tortilla with crayfish: decent warm omelette. Crayfish a little dry and chewy.
4. Potato croquettes: are you kidding me? Clearly tasting of instant mashed potato powder, and probably just taken from a frozen food section at nearby ALDI.
5. Falafel: quite ok. But I suspect that it was also from a frozen food section maybe of a nearby health food store.
6. Calamari: a fried disaster. Too little (and too fake) of very rubbery squid, and too much fried dough.
In general, sauces, such as spicy sauce for the falafel and mayo with aioli for potatoes and calamari were greasy and very processed: would probably do wonders for bicycle chain :)
Needless to say, the experience was really disappointing. The quality food does not justify the price. It seems like some entrepreneur is running a business by cutting huge corners, and hoping (or not caring?) that somebody will notice. I do not recommend Canblau Tapasbar and most definitely will not eat there again.
12 november 2011 15:05
Last night we (a group of 3 people) spontaneously decided to dine at Canblau Tapasbar. Despite it being Friday night (and we did not have a reservation) we were lucky and happy to be seated fast, and the food was served promptly.Here are the impressions:
1. salad with mango and goat cheese dressing: fruit was quite fresh, dressing ok (a little too much of it)
2. tuna sashimi: a thin, pale looking slice of fish was definitely defrosted and lightly seared. Tasted quite dry and unexciting.
3. tortilla with crayfish: decent warm omelette. Crayfish a little dry and chewy.
4. Potato croquettes: are you kidding me? Clearly tasting of instant mashed potato powder, and probably just taken from a frozen food section at nearby ALDI.
5. Falafel: quite ok. But I suspect that it was also from a frozen food section maybe of a nearby health food store.
6. Calamari: a fried disaster. Too little (and too fake) of very rubbery squid, and too much fried dough.
In general, sauces, such as spicy sauce for the falafel and mayo with aioli for potatoes and calamari were greasy and very processed: would probably do wonders for bicycle chain :)
Needless to say, the experience was really disappointing. The quality food does not justify the price. It seems like some entrepreneur is running a business by cutting huge corners, and hoping (or not caring?) that somebody will notice. I do not recommend Canblau Tapasbar and most definitely will not eat there again.
10 oktober 2011 19:37
Var 4 pers. afsted en lørdag aften, og valgte at dele 6 kolde og 5 varme tapas + brød. Generelt var niveauet i anretningerne rigtig god, men skal nogle hives frem, var favoritterne salat med mango, kulmulen og brioche burgeren med asier imens canblau burgeren som den eneste stak ud til den negative side - den var kedelig og helt uden smag.Stemningen på stedet er løssluppen og dermed også lidt højrøstet, hvilket man man jo kan mene om hvad man vil, men for os matchede det både maden og vores eget humør godt. Det egner sig måske ikke så godt til en par-middag, men skal dog ikke kunne sige om det gamle café lokale nærmest indgangen er mere "romantisk".
Med til at løfte stemningen er den meget venlige, usnobbede og vidende betjening. At vi måtte minde hende om nogle drikkevare bestillinger og at hun havde glemt at sætte nogle enkelte ting på regningen, bliver nemt tilgivet og glemt når man ellers føler sig godt behandlet.
Menu
der er ikke nogen menu endnu.
Tilbud
Arrangementer
Om Canblau Tapasbar