Skriv anmeldelse af Miro Restaurant
20 maj 2014 15:00
Var på MASH med nogle venner og få burger - hold op en kedelig oplevelse! Bollen var en tør og kedelig tebolle og bøffen smagte ikke af noget - måtte selv salte den for at give den bare lidt smag. Den samlede regning løb op i godt 900 kr for 4 burgere inkl. sodavand og vand, hvilket efter min mening er alt for dyrt i forhold til kvalitet og serviceniveau. Absolut ikke pengene værd.15 november 2011 12:01
Medium American Steak med lækre stegte MASH kartofler og en bearnaise med god tyk konsistens og en lettere syrlig eftersmag. Til dessert var en cheese-cake og hindbær sorbet... mhm, MASH kan anbefales! Betjeningen er god og rart at få en hurtig, men interessant viden om det kød man kan bestille. Det der trækker lidt ned er selve præsentationen af maden, da de kommer på en mindre præsentabel tallerken og at der ikke er kælet for detaljen; dette kan man godt forvente på en restaurant som MASH, der tager sig en god pris.16 maj 2011 10:46
Var på MASH med nogle kollegaer og forretningsforbindelser. MASH er vist stedet for en rigtig bromance. Store bøffer og gode vine (og hæderligt hjemmedesignet øl), en sommelier der kan få rigtige mænd til at sidde og nikke indforståede, mens de overvejer om ikke det var lettere med øl og så amerikansk tilbehør.Jeg fik hummer, hvilket selvfølgelig ikke må gå ukommenteret hen sådan et sted, den var udemærket. Desserten var amerikanske pandekager, som savnede den gastronomiske kvalitet, som man nok burde forvente sådan et sted. Og ja, stedet er, på trods af de flotte lokaler, blevet indrettet i diner-stil. Amerikansk spisekultur er altså mere end det. Hvad med noget nationalpark/sequoia lodge-agtigt istedet?
09 maj 2011 16:05
Jeg var på MASH på min bryllupsdag, med forventning om at MASH var noget særligt, - jeg havde fået dette sted anbefalet af venner og kolleger.fra ankomsten følte man sig velkommen, og vi fik hurtigt anvist et bord, hvor den ene helt sikkert fik solen lige i hovedet i ca. 30 minutter hvilket vanskeliggjorde romantikken når kun den ene part kunne se noget overhovedet.
Menuen var knap så velassorteret, men helt ok, vi var jo kommet på steak house, med kødet i højsædet. Kødet var fint men ikke bedre end andre gode steakhouses. tilbehøret var enormt dyrt, og der skulle betales per tilvsalg, hvilket gjorde prisen justerbar.
Når det er sagt fik vi bl.a. MASH eget øl som smagte rigtig godt. Der var hele fire forskellige øl at vælge imellem, hvilket ikke er prangende stedet taget i betragtning.
Så kommer betjeningen som var rigtig god, ikke at der blev kræset for kunden, men det var efter min mening lige tilpas.
- Lokalet hmm, minder mest af alt om det ny design fra MC Donald's, og med plastic sæder hvilket kan få en voksen mand til at svede efter 10 minutter. Og så lige hvide klinker på væggen hvilket giver en aldeles kedelig akustik.
Alt i alt en skuffende oplevelse i forhld til prisen.
Reje cocktail ikke her....!
02 maj 2011 14:46
Jeg var på MASH sidste torsdag sammen med min kæreste. Vi startede med en drink i kælderen (rigtig god, men ikke fantastisk). Herefter blev vi hentet op til vores bord, hvor vi startede med forretter: kammuslinger og blæksprutte (blæksprutten var god, kammuslingerne exceptionelt fantastiske) og derefter bøffer: dansk ribeye og N.Y strip. Begge bøffer var stegt perfekt og er uden tvivl det bedste kød vi nogen sinde har fået. N.Y. strippen var en anelse mere saftig en den danske, men den danske havde en mere intens smag og eftersmag.Betjeningen var yders kompetent og kom med nogle udmærkede vinforslag der passede perfekt til maden.
Regningen løb op i 1500 kr., men det var uden tvivl det værd. MASH er klart et sted vi gerne vil komme igen og anbefale til vores venner.
28 april 2011 13:51
Super lækker oplevelse. Bøffer, Bar og solid betjening..De gemmer Baren i kælderen!
Gå ikke glip af den.. Fantastiske cocktails og et af århus bedste udvalg af spiritus, US -Style.
Ikke et danse-sted men perfekt til en seriøs cocktail eller 3 før man rammer Åen.
03 marts 2011 08:43
Sådan skal det gøres !Skal herreklubben i byen efter rødt kød, så må dette være stedet. Det er ren blær at de har en montre ved indgangen med de forskellige udskæringer, så man kan se hvor meget kød der er inden man bestiller det.
Tjeneren denne aften var også superskarp og helt på bølgelængde med os.
Vi var 3 herrer som var kommet for kødet skyld og intet andet. Derfor var forret aldrig på tale.
De 2 af os kunne ikke beslutte om det skulle være det amerikanske "Cornfed" eller det danske kød. Den fangede tjeneren lynhurtigt og foreslog at han kunne lave en af hver og skære den ud for os, så vi kunne smage forskellen på de 2. Et glimrende valg som satte prikken over i'et.
Det eneste der trækker en smule ned, var den øl som vil medsammensvorne bestilte. Den var tynd og smagte ikke af meget, til gengæld kostede den 60kr.
Men jeg kommer helt sikkert igen.
24 februar 2011 19:52
Min ynglingsrestaurant - Perfekt Steakhouse.Hvis man går efter denne type restaurant er det absolut det bedste man kan ramme i Aarhus.
Super lækre og spændende forretter, kanon gode bøffer og klassiske desserter.
Man skal ikke være nærig når man besøger restauranten. Man betaler en væsentlig højere pris end andre konkurrenter, men man ved til gengæld også at det er af yderst god kvalitet og uddannede tjenere/kokke mv.
Jeg er enig i, som andre beskriver, at nogle priser er i overkanten. Når man først har betalt sine 385 kr. for bøffen skal man derudover betale 45 for pommes frits, 45 kr. for ærter osv. En ekstra kugle is til din dessert koster tilsvarende. En lille cola 35 kr. og en flaske kildevand koster 60 kr. Så kan godt følge andre anmeldelser.
Men jeg er solgt i stedet. Så derfor bliver det 5 stjerner.
Jeg synes stedet skal forsøge at drosse lidt ned i tempo af serveringer. Det virker lidt som om de vil køre hurtige seats for at fylde restauranten op to gange hver aften. Så husk at sig til betjeningen at I gerne vil vente lidt mellem retterne (da det er tungt mad) for ellers bliver man mæt hurtigt på den forkerte måde.
Men hvis de opretholder kvaliteten og fokuserer på lidt mere tid mellem retterne og måske sænker priser på udvalgte produkter er det helt klart et sted jeg vil komme meget fremover.
17 februar 2011 12:06
Lækker Caecar salat. Sprød og frisk og nok !Fantastisk mørbradbøf. Med grønsags tilbehør der var bid i. Dvs ikke kogt helt ud.
Amacing chokoladekage til dessert !!
12 februar 2011 18:51
Bøffen er fin, men lad mig melde ærligt ud - som JYDE, at det også kan blive lidt for smart, når MASH vil hive penge ud af os. 60 kr. for vand. 60 kr. for en lille øl. 480 kr. for en flaske vin, der koster 100 kr. i supermarkedet. Og så udstiller de gæster, der evt. ikke vil betale drikkepenge OVEN I de 15 pct., der lovpligtigt er indeholdt i regningen. For man får højt og tydeligt påskrevet, at man skal trykke JA eller NEJ, når man betaler med kort, om man vil give drikkepenge. Underforstået - fedterøv, hvis du overvejer at trykke nej! Det gjorde jeg nu med sindsro, for jeg følte mig i den grad røvet, når man skal betale ekstra for ALT tilbehør til den i forvejen dyre bøf. Pomfritter 45 kr. Salat 45 kr. Champignon 45 kr. osv.Kære Mash - tag jer dog sammen! Vi har været der to gange, men der bliver ikke en gentagelse, for der er så mange gode restauranter, hvor man kan få tre retters gourmetmad til samme pris, man ender på hos MASH, og gourmetmad er der IKKE tale om!
vh. Niels.
Menu
der er ikke nogen menu endnu.
Tilbud
Arrangementer
Om MASH