Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

MASH

Banegårdspladsen 12, 8000 Århus
21anmeldelser

MASH opsummeret

Mangospot.dk

1 5
4

4 ud af 5 mangoer
Baseret på 21



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

09 februar 2011 20:44

1 3 5
Restauranten er pænt indrettet i varme røde farver, indbydende og meget maskulin (tror fordelingen af gæsterne var ca. 90/10 i mændenes favør) Alt er i mandestørrelse - bordene føles ekstra... brede, sæderne ekstra vide, selv saltet var supersize - jeg opgav at bruge steakkniven fordi den simpelthen var komisk tung - brugte i stedet kniven jeg havde fået til forretten. Ved indgangspartiet hænger kødet og man kan bese de forskellige udskæringer og få vejledning - det er ret fedt :)

Jeg bestilte marvben til forret, men det var meget skuffende, hvad jeg fik. For det første var benene vendt på hovedet da de blev serveret. Det tilhørende brød var næsten trækul og to af benene var tomme. Den tilhørende teske var alt for stor til at man kunne grave noget som helst marv ud med den (eller også var benene for små). Marven blev sendt tilbage til køkkenet. Min partner bestilte en halv grillet hummer som var en noget kedelig og lidt småsej oplevelse. Vi var nu blevet lidt urolige for hovedretten.

Jeg bestilte en tørmodnet dansk mørbradbøf stegt medium rare og min partner en amerikansk rib eye steak stegt rare. Til bøfferne bestilte vi pommes frites men det føles lidt ryanair-agtigt at man skal betale ekstra for alt tilbehør, ud over (1 portion) sauce. Valget faldt på deres bernaisesauce. Vi bestilte også en portion bagte champignon til deling. Bøfferne var usandsynligt møre og lækre med hver deres karakteristiske smag og stegt til perfektion. Bernaisesaucen rigtig lækker - syrlig og fed med en intens duft og smag af estragon. De stegte champignon smagte mest af bacon og smør.

Jeg forsøgte at lade tjeneren vælge vin til mine to retter men hun var helt på bar bund når det kom til at anbefale en vin til marvbenene - bad hende vælge en tør hvidvin med syre der kunne give balance marvs lidt overvældende fedme. Fik en pinot blanc der var for sød til at gå til marv, men alene stod den fint, for marven blev jo sendt tilbage! ;) Vinen til hovedretten var en helt ok, men lidt anonym merlot. Vi droppede dessert for vi var både godt mætte og havde mistet troen på MASHs evner ud i andet end kød. Hele aftenen virkede servicen lidt ujævn og uopmærksom. Vi besøger helt sikkert MASH igen men næste gang bliver det kun steaks vi bestiller, for de steaks var SUVERÆNE. ;)

06 februar 2011 11:43

1 3 5
Jeg har flere gange fået anbefalet MASH i København af venner og er stor bøfelsker, så min kæreste og jeg skulle selvfølgelig prøve denne nye steak-restaurant i Århus.

Min kæreste er amerikaner, så vi valgte "selvfølgelig" de amerikanske steaks på kortet. Jeg havde hørt, at tjenerne altid gav en god gennemgang af de enkelte bøffer og lidt baggrundsinformation om dyrene osv. Men måske er de gået væk fra det, for vi skulle selv spørge om vejledning og den vi fik var meget kort og blot info om, hvor fedtet var placeret i bøffen.

Jeg valgte en NY Strip 250g medium/rare og min kæreste fik en 300 g Ribeye medium/rare. Af tilbehør valgte vi begge pomfritter og en grøn salat til deling. Til dessert fik vi creme brulee og cheese cake.

Bøffen var flot stegt og perfekt krydret (salt/peber), men jeg var en smule skuffet over kødet, som var meget 'let' i smagen. Det er måske tilfældet med NY strip, men så mener jeg, at tjenerne skal give gæsterne vejledning , så man har forudsætningerne for at vælge en bøf tilpasset gæstens temperament.

Min kæreste synes at bøffen var fremragende - blandt top 5 bedste bøffer han har smagt.

Tilbehøret er temmelig kedeligt og ikke værd at nævne, men nu er det også bøfferne, der er i højsædet. Vi vil dog anbefale bearnaise saucen - den er lækker.

Desserten var rigtig lækker, men til 85 kr. pr. dessert, så skal den også være i topklasse. Utrolig lækker og cremet cheese cake med en lækker vanille flavour og en super klassisk creme brulee - perfekt konsistens.

Vi vil meget gerne give MASH en chance til og vil gøre mere for, at få en bedre vejledning fra tjenerne. For stemningen er rigtig god på restauranten, og jeg er sikker på, at med den rigtige bøf, vil det være en himmelsk oplevelse.

Plus:
+ Veltilberedte bøffer
+ Super friske råvarer
+ Stort udvalg af god vin (også på glas) samt andre drikkevarer med eller uden alkohol

Minus:
- Dårlig vejledning om bøfferne
- Tilbehør: kedelige fritter + salat
- Det blev utrolig koldt i restauranten ved 21-tiden.

05 februar 2011 18:47

1 4 5
Vi mødte op lidt før for at få en cocktail i baren, der desværre viste sig at være et rungende og trangt kælderlokale med et lydniveau, der næsten ikke var til at holde ud. Vores cocktails tog ti minutter at lave, og til en pris på 100 kroner er det tilsammen ikke oplevelsen værd.
Til gengæld var både service og mad på toppen. Absolut fantastiske steaks af lækkert amerikansk oksekød og rigtig godt tilbehør dertil.
Eneste lille aber dabei var nogle helt usædvanligt triste pandekager, som jeg lod gå ud igen. Ærgerligt. Til gengæld var tjeneren frisk med ekstra is til. :o) Og så er jeg glad. Mere skal der ikke til...

31 januar 2011 23:24

1 4 5
"Burgers, the cornerstone of any..."
Fik en MASH burger til frokost; perfekt mediumstegt bøf (man blev spurgt) i blød bolle med ost, icebergsalat, tomat, syltet agurk og mayo. Dertil chilikrydrede frittet, friterede løgringe, ketchup, chilimayo og jalapeños.
Det var en rigtig god og velsmagende burger, en af de bedste ja har fået. Men..., lidt for konservativ. Kunne godt, mht. indholdet, bruge lidt mere spræld over temaet. Iceburgsalat er satme kedeligt; det er jo nærmest vand i fast form ved stuetemperatur!
Genopfind den gerne, der er så mange spændende ting man kan proppe i en burger!
Iøvrigt lige lovligt frisk, når man siger ja til lidt vand, at servere flasket italiensk kildevand til 60,-!
Det koster en mango.

24 januar 2011 21:49

1 5 5
Har været på MASH for 2 gang. første gang var i København. Denne gang i Århus. Servicen på en mandag var rigtig god, næsten ingen ventetid på maden, smil og god service og en dejlig stemning i restauranten.. Maden var efter min mening i top.

Man skal dog gøre sig klar hvad man køber. På MASH er kødet i centrum. Her er fantastiske Store Fries, en utrolig velsmagene sause og utrolig gode vine..

Bestemt et besøg værd..

07 januar 2011 15:39

1 5 5
Har kun spist på MASH en enkel gang (og det var super, føles som et ægte steakhouse i Chicago eller New York), men har fået cocktails i deres bar næsten ti gange nu. Også baren fortjener ros!

Det er på tiden at Århus fået en RIGTIG cocktailbar hvor man tar kunsten at lave en god drink fra grunden seriøst. Klassisk amerikansk og variationer på klassiker. Og dejligt udvalg af spiritus.

Baren ligger lidt gemt i kælderen, og der er ikke så travlt som i restauranten. Men det er nok kun et spørgsmål om tid.

06 december 2010 23:27

1 3 5
Jeg havde her til aften besluttet at overraske min kæreste med en middag på restaurant MASH, trods et budget på SU - vores forventninger og forhåbninger var derfor høje.

Ingen tvivl om at de ved noget om kød på MASH - bøfferne var utroligt møre og portionerne store - forretten delte vi, hvilket var en god ide, da portionsstørrelsen ville have været for meget til én.
Restauranten er hyggelig, og der er tænkt over design, akustik og atmosfære.. men her stopper roserne desværre også..

Vi blev mødt af en noget ligeglad betjening, som nærmest overså os og som istedet koncentrerede sig om de størrere selskaber. Der gik en del tid fra vi satte os til der var nogen som ønskede at tage imod vores bestilling - Vi måtte selv bede om at få fyldt brødkurven op, trods en forret med charcutterie, der krævede en del brød som tilbehør.
Forklaringen af de forskellige variationer i kødet blev liret af som en indøvet og ligegyldig smøre uden passion og interesse!

Vi blev ikke spurgt om vi kunne være interesseret i at se et dessertkort, og da vi havde betalt og fik kvitteringen tilbage, fik vi ikke så meget som et "tak for i aften".
Vi rejste os fra bordet, fandt vores jakker og gik ud af døren, uden der var nogen, som ænsede os et blik!

For mig går betjening og madens kvalitet hånd i hånd - Jeg kan få serveret et noget så godt måltid, men er man som tjener ligeglad med om ens gæster har en god oplevelse, så trækker det altså ned!

Ingen tvivl om at MASH har styr på kødet - men drop den overlegne og ligeglade attitude, og behandl jeres gæster med omtanke - 3 stjerner herfra udelukkende for maden !

01 november 2010 14:18

1 5 5
MASH - Jyllands absolutte steakhouse.

Efter talrige besøg på det nyåbnede sted i Århus, er det vist blevet tid til en anmeldelse. Inden er det måske væsentligt at nævne, at jeg selv arbejder i restaurationsbranchen som tjener.
Det er efterhånden blevet til 5 besøg på MASH, både frokost, aften, hverdag og weekend. Alle oplevelser har, uden tøven, været en stor fornøjelse. Dette gælder modtagelse, betjening, selve måltidet, baren og ikke mindst hele autentiske stemning, som man oplever så snart man træder ind ad døren -de skinnende hvide fliser på væggene, de overdådige røde møbler, den nedtonede belysning og selvfølgelig det ophængte kvæg i glasmontre.
Jeg har prøvet at variere mine bestillinger. Dvs. at jeg har prøvet den amerikanske Rib-eye, som var saftig, smagfuld og veltilberedt, NY-strippen, som var præcis som den skulle være, lækker saftig, og en anelse mere fast i strukturen end Rib-eyen, det danske stykke filet, som var utrolig intens i smagen, ret fast i strukturen men helt uden at blive sej - nok min personlige favorit. Herudover har jeg prøvet næsten al tilbehør på kortet og her har jeg heller ingen indvendinger, veltilberedte gode råvarer og for mig tilpasse størrelser, da jeg mener at det er kødet som er i fokus.
Til de forskellige retter, har jeg drukket forskellige vin, hvor udvalget jo er dejligt stort og vejledningen utrolig kompetent! Det samme gælder, når man efterfølgende eller inden, begiver sig en tur i baren, hvor man bliver taget sig af og hjulpet på vej. Her synes jeg i øvrigt man burde forkæle sig selv engang imellem og gå ned, uafhængigt af restauranten, og nyde et godt glas vin eller en flot cocktail i meget behagelige omgivelser.
Alt i alt - kompetent og afslappet betjening, knaldgod stemning og lækkert mad!

28 oktober 2010 09:40

1 3 5
Var på MASH dagen efter de åbnede officielt. Jeg er lidt delt i min oplevelse. Skal prøve at forklare hvorfor. Indretningen er lækker. Man sidder godt og restauranten er meget flot. Betjeningen var rigtig god ved velkomst og bestilling. Dog forsvandt tjeneren mere og mere og der blev ikke spurgt om vi ønskede dessert kaffe osv. da vi havde spist hovedretten. Bøfferne var meget lækre og utrolig møre og smagfulde. Tilbehøret var der heller ikke noget at udsætte på. Det smagte godt. Det der deler min opfattelse er, udover den lidt sløsede betjening til sidst, prisen. Jeg vil gerne betale for kvalitet. Og det gjorde jeg mht. kødet. Tilbehøret koster 45.- pr stk. Dvs. en meget lille portion pommes frites koster 45 .- Det er altså for dyrt. Ved godt at kvaliteten er højere end på en grillbar, men det er stadig for meget, hvis du spørger mig. Det samme gælder salaten. Det koster også 45.- og man får meget lidt for de penge. I mit tilfælde 7-8 meget små ristede champignon. Så prisniveauet gør at jeg ikke kan gå i top med karakteren.

25 oktober 2010 10:41

1 2 5
Ja så var det vores tur til at besøge det meget omtalte MASH!

Som udgangspunkt så har vi glædet os meget til denne aften, og forvetningerne var store da alle jo går og talerom Mash.

Kan kun sige at vi blev skuffet. Synes absolut ikke at det var pengene værd.
Bøffen vi fik var ikke den vi bestilte selvom det blev forsøgt at overbevise os aligevel....???? og alle som ved lidt om kød ved godt forskellen på de forskellige udskærringer men lad nu det bare ligge.
Betjening var så at sige arrogant og nonchalant, det er synd fordi at stedet er jo design mæssigt en super flot restaurant.
Men lad dog være med arrogant .....SMIL for pokker i er jo i en service branche.

Baren er helt fantastisk:-)

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om MASH

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×