Mangospot.dk

På udkig efter...
I Aarhus (skift)

Mefisto

Volden 28, 8000 Århus C
47anmeldelser

Mefisto opsummeret

Mangospot.dk

1 5
4

4 ud af 5 mangoer
Baseret på 47



Anmeldelser

Skriv anmeldelse af Miro Restaurant

22 december 2010 23:35

1 4 5
Min mand og jeg var et besøg forbi Mefisto efter en omgang juleshopping.

Stedet er hyggeligt indrettet.
Vi bestilt deres julemenu (4 retter til 300,-)

Forretten var "Gravad laks på moderne facon med rødbedecrudité, grov sennep og knækbrød"

Vi synes godt om:
Fint farvespil
Efter vores mening, syntes vi der manglet lidt mere smag i rødbederne og den grove sennep. Laksen var dog frisk og lækker.
Som forret var portionen for lille.

Mellemret bestod af glaseret grisebryst på æblepuré, bacon og perleløg.
Grisen var rigtigt mør, men savnede mere smag.
Honning, peber eller laurbær.
Æblépuré smagte ikke rigtigt af noget.
Perløgene var paneret i "baconrasp", men efter vores smag, smagte det ikke så meget af bacon, og perleløgene kunne godt have fået lidt mere.
Størrelsen af mellemretten var tilpas.

Hovedretten var braiseret og stegt and med
rødkål, jordskok-rösti og sauce med lyse rosiner.
Ideen var god, men det var lidt som om at det hele havde fået for meget.
Anden var for tør, rødkålen var en anelse for meget glaseret, og jordskokkene var næsten for meget "rösti".
Rosiner i saucen var ellers et godt mod spil til anden.
Der var intet farvespil, så det hele så meget trist ud.
Størrelsen af hovedretten var god.

Dessert: Julekage bagt med ingefær hertil appelsin og iscreme krydderet med tonka nød.
Perfekt!
Størrelsen var lige tilpas, ikke for stor og heller ikke for lille.

God og professionel betjening med et smil :-)
Pauserne mellem retterne var helt perfekt.

Alt i alt en hyggelig aften på Mefisto.

07 oktober 2010 19:37

1 4 5
Vi fik en lækker brunch,med øko juice og kaffe. Det var friskt og godt, betjeningen var venlig og hurtig.

04 september 2010 16:25

1 5 5
Har besøgt Mefisto flere gange, og hver gang har været en rigtig god oplevelse. Spændende god mad. Vi har fået virkelig god behandling og gode forklaringer på sammensætningen mellem mad og vin. Særligt har vi været begejstrede for den servering, sevice og hyggelige stemning ejeren af restuaranten har givet os!

19 juli 2010 16:43

1 4 5
Jeg var på mefisto med kæresten og vi fik 4 retter med vin til 500 kr. Maden var som den skulle være og ville sagtens kunne retfærdiggøre en højere pris. Det kunne servicen dog ikke. Den kvindelige tjener præsenterede maden, men vidste ikke så meget andet en det hun havde lært udenad (virkede det til). Og hvis man fx spurgte, hvor vinen var fra, skulle hun lige læse det på flasken, før hun kunne svare. Dette var lidt skuffende, da jeg for et år siden fik en utrolig personlig og kyndig service på samme restaurant.

Restauranten kan dog klart anbefales og der er en hyggelig stemning, med et lidt ældre klientel en man ser på de restauranter som ligger omkring åen.

08 november 2009 17:34

1 5 5
Var på den rigtig hyggelige restaurant Mefisto forleden. Der er altid rart at komme og valgmulighederne på kortet er bare helt i top og kvaliteten er også altid på et højt niveau. Jeg syntes mange andre steder er ret svingende men her er jeg aldrig blevet skuffet, jeg vil varmt anbefale Mefisto, et skønt sted at gæste :-)
Kommer snart igen!
Tudse

05 november 2009 15:27

1 1 5
Vi var på Mefisto en aften og valgte en menu + vinmenu.

Betjeningen var mekanisk. Det er dejligt at få fortalt om maden, men når det er tydeligt at det er en remse serveringspersonalet har lært, så føles det påtaget.

Maden var meget standard, og levede ikke op til beskrivelserne. F.eks. lakridsmarineret rødbede uden smag af lakrids. Desværre var fisken også 'overdone' og havde ikke den lækre konsistens, den kunne have haft.

Vi fik vinmenu til vores mad og det var meget beskedne serveringer prisen taget i betragtning.

Ikke value for money

08 september 2009 22:31

1 4 5
Fik deres 3 retters menu med vin til og det var rigtig dejlig. Det var midt i festugen, koldt og fugtigt, men trods det kunne man sidde under varmelamper i deres dejlige gårdhave og spise en lækker menu, og lege at det stadig var sommer.

07 september 2009 13:50

1 5 5
En fredag aften i august havde vi en noget nær perfekt madoplevelse på Mefisto.

Vi valgte at sætte os i den overdækkede gårdhave, og se bare, der var hængt plaider på ryggen af alle stolene. Så vidste vi, vi var kommet rigtigt i byen.
Vi bestilte augustmenuen med fem retter og vin. De 600 kr. pr. pers. var en yderst rimelig pris for mad, vin og betjening, der er i særklasse. I skal have fem mangoer!

Første ret, cremet muslingesuppe, var fuldstændig i balance - ikke for fed, tilpas syrlig, lækker til sidste skefuld. Makrel i escabeche var også en oplevelse. Igen var der fin balance mellem den syltede makrel, krydringen af den og fennikelsalaten. En af os valgte hovedrettens kalvemørbrad, to andre dagens friske fangst, som viste sig at være rødtunge, sprød og saftig. Ham, der havde valgt kalvemørbraden, fik lov at smage fisken og erklærede, at måske skulle han alligevel have valgt den. Vi to andre var godt tilfredse med vores valg, selvom det var menuens anden fiskeret. Det mærkes, at Mefisto har specialiseret sig i fisk.
Osteanretningen bestod af tre stykker ost i passende størrelse med garniture (bl.a. syltede valnødder og syltede skalotter), som ganske rigtigt var helt behørig. Velkomponeret og tilpas portionsstørrelse. På dette tidspunkt var appetitten jo også svundet noget ind. Desserten var hindbær på fire måder, også fin, men nu var vi altså rigtig mætte.

Vinene passede utrolig godt til retterne. En lille kikser med en rødvin, der blev serveret til en af fiskespiserne, blev rettet uden diskussion til hvidvin (så han fik seks glas vin, og glad var han).
Betjeningen var lige præcis som den skal være: nærværende og opmærksom, uden at være påtrængende, og forklaringerne om både retterne og vinene var lige i øjet.

Vi har haft andre restaurantoplevelser, hvor der var lidt af et misforhold mellem prisen og det, man fik for sine penge. Her får man en hel masse: spændende mad med rigtig god vin til, en god og afslappet atmosfære. Et sted og en oplevelse, man gerne opsøger igen.

30 maj 2009 19:57

1 5 5
Udefra ligner Mefisto en ganske almindelig århusiansk cafe. Men hvad er det, der gør den til noget ganske særligt? Den gode stemning? Den profesionelle, ordentlige og venlige betjening? Den engagerrede ejer eller de hyggelige omgivelser der, efter et par glas gode vin, henfører en til en cafe i Provance..? Den lækre gourmet-mad?
Mefisto har alle ovennævnte kvaliteter, og så har den alligevel noget mere at byde på. Noget som man ikke umiddelbart kan indfange. BESØG DEN.... Fem stjerner til Mefisto fra et passioneret æstetikelskende ægtepar, efter en virkeligt god eftermiddag/aften, sluttende med kaffe og et fantastisk udvalg af grappa.

21 maj 2009 19:33

1 3 5
Dejligt sted, meget hyggeligt og rigtigt god mad,
måske et af de små ukendte steder i Århus for der var ikke mange kunder, skøn gårdhave og sød tjener.

Menu

Menu

der er ikke nogen menu endnu.

Tilbud

Tilbud

Arrangementer

Arrangementer

Om stedet

Om Mefisto

Hotteste Mangospot-byer i Danmark


×

Bliv MangoSpotter!


Allerede er MangoSpotter?
×

Brug din MangoSpot-konto:


Er du ny her? Bliv MangoSpotter!Har du glemt dit kodeord?
×

Forslå et nysted på Mangospot.dk

Hjælp os med at gøre Mangospot.dk bedre ved at sende os oplysninger om steder, der endnu ikke er online på siden. Udfyld gerne så mange af felterne som muligt. Er du ejer af stedet kan du udfylde dine kontaktoplysninger, så du kan få besked så snart vi har oprettet dit sted.

×