Skriv anmeldelse af Miro Restaurant
20 maj 2009 14:42
Har nu flere gange været på Mefisto, med stor succes. Super kompetent betjening og der kommer vand og brød på bordet med det samme. Bestilte 2 fiske tallerkner med noget de kaldte Mefisto Æg. Fyldt med hummer og stenbidder rogn, samt mousseline. Meget meget velsmagende og en fryd for øjet.Stegt sandart med fennikel og gratineret jomfruhummer i en størrelse som man ikke ser andre steder. Dertil fik vi 2 glas vin fra Johan Toph, super vin fra Østrig. Det skal lige siges at de heller ikke er "fedtet" med vinen, vi fik først lov til at smage på en anden vin som var lidt for tung, men den opmærksomme tjener, var trods travlhed og Københavner accent, opmærksom på at det ikke var lige os. Der blev resolut hentet 2 nye glas og skænket op af den østrigske vin som serveres i fantastiske vinglas (godt jeg ikke skal vaske dem op)
Vi sluttede af med 2 gode kopper kaffe og var nu frisk til at shoppe.
5 store mangoer til Mefisto og deres super kokke. Glæder mig allerede til næste besøg.
09 april 2009 08:38
Det hele startede med en utrolig imødekommende mand, der tog imod min bordbestilling. Det var nu ikke helt nødvendigt, at bestille for det var en stille onsdag aften i februar på Mefisto!Men selv på en onsdag kan man sagtens forkæle sig selv med en super lækker gour-middag! Vi kastede os ud i månedens menu med 5 retter og vin til blot 600 kr. Og jeg skal love for, at der er fuld valuta for pengene.
Der er ikke noget bedre end at spise på en restaurant hvor man kan mærke at personalet brænder for lækkert mad og vin. Alle retter blev præsenteret af en kyndig tjener, der tydeligvis selv var passioneret omkring gode råvarer og som samtidig havde et stort kendskab til vin.
Alt var lige i øjet efter min smag. Jeg elsker når man får serveret delikate og kreative retter, der udfordrer smagsløgene sammen med velvalgte vine. Det er fedt, at nyde en lækker middag på en hyggelig restaurant hvor betjeningen (og selskabet) bare er i top og hvor man bliver overbevist om, at man umuligt vil kunne gøre kunsten efter i eget køkken!
En stor ros til serveringen (Ung mand, der vist nok skulle til New Zealand og studere vin i efteråret!), der sørgede for at gøre vores ellers ret så almindelige onsdag aften, til en ualmindelig god oplevelse i gour-middagens tegn!
15 marts 2009 13:43
Vi (min kæreste og jeg) besøgte Mefisto forleden - vi var heldige at kunne få plads, og bestilte hver sin brunch. Vi har tidligere besøgt stedet for at spise om aftenen, og det var absolut lækkert, så forventningerne til dette andet besøg var ret høje. Mefisto er ikke noget særlig stort sted, og der var sådan set fyldt op - derfor var støjniveauet noget højt, der var ikke megen plads at bevæge sig på, og der var ret varmt. Betjeningen var venlig og opmærksom, og vi ventede ikke længe før vi fik serveret vores mad. Portionerne var rimelige, og udvalget var ret typisk for en brunch: æg og bacon, ost, frugt, brød osv. - men dertil fik vi også laks og skaldyrssalat. Sidstnævnte var især lækkert, og gav lige maden det ekstra der gør, at man husker det som noget lidt specielt, og sikkert vil vende tilbage. Prisniveauet er rimeligt i forhold til kvaliteten - næste gang jeg besøger stedet vil jeg overveje at bestille noget mere seafood, for det virker helt sikkert som om det er der, Mefistos force ligger. Jeg vil give stedet 4 mangoer - og det er ikke sidste gang, jeg har været der!13 marts 2009 20:58
Da jeg for omkring 6 år siden flyttede til Århus og fik øjnene op for alle de fantastiske spisesteder byen rummede og stadig rummer, blev Mefisto hurtigt stedet jeg konsekvent vendte tilbage til. Her mange måltider og restaurantbesøg senere er mefisto stadig værd at vende tilbage til. Ingen tvivl om at maden findes bedre og mere innovativ andre steder, men det at gå ud og samtidig få en god oplevelse består af meget mere end at blot den føde man indtager i løbet af aftenen eller for den sags skyld dagen. Mefisto er nemlig også en enestående frokostrestaurant. Bevæg dig væk fra den kønsløse burger ved åen og ned i det fantastiske latinerkvarter. Foråret er på vej og det nydes bedst i mefistos gårdhave med en simpel frokost bestående af deres fremragende stjerneskud og et glas Fess Parker. Mefisto er og bliver en af byens hyggeligste restauranter og nærmest uundgåeligt til en romatisk aften.07 marts 2009 02:20
Vi var på Mefisto idag og det var skønt.En meget belevende opmærksom og morsom betjening. Det er ca 3 gang vi er der og vi kommer stærkt igen:-)
deres portvin (noget med XP, man får den til osten) er super skøn.
K Johs og Julie maj
22 februar 2009 16:27
Har nu flere gange brugt største delen af en eftermiddag i Mefistos selskab.og blev forleden (an)befalet af restaurantens unge tjener, en fyr for hvem vin tilsyneladende er verdens omdrejningspunkt, at skrive en anmeldelse af stedet og dets nye tiltag "djævlekøkkenet"
ideen er simpel, røget laks til forret (øjensynligt røget efter egen unikke opskrift) til hovedret en klassiske fransk servering, med et fint navn jeg ikke kan huske, der dækker over unghane i rødvin med kartoffelmos.
til en yderst fornuftig pris af 222,-
maden var super smagfuld og så lækker at de to glas der fulgte med i prisen, mere føltes som bonus, end som noget der var inkluderet i prisen.
eneste minus er dog, at tager med det som aftensmad skal man være ude før kl 18.45... men skide smart som et sted at være før man tage i øst for paradis eller kommeciel biograf.
til sidst vil jeg sammen med min store anbefaling af dette, det bedste frokost sted i Århus, fortælle at kokken afleverer maden ved bordet, overlegent er det, at restaurantens kokke også gerne vil tale mad med kunderne! det har jeg aldrig prøvet før.
514,- for 2x 2 retter mad, vin og latte...
alt for billigt, med dejlig for SU'en
De har også aftensmad, det har jeg bare ikke rigtig prøvet endnu.
15 februar 2009 15:07
Mefisto er en lille kærligheds erklæring til skøn mad, skøn vin og skønne mennesker.Restauranten er placeret i det hyggelige og velbevarede Latiner kvarter i hjertet af Århus.
På Mefisto er høj kvalitet i fokus og rammerne er rustikke og smukke på en meget lidt højtidelig måde - det handler ganske enkelt om forkælelse af sanserne!
Efter endnu et besøg på Mefisto, hvor 3 timer fløj afsted i den dejlige stemning der synes altid at være på dette skønne sted - ikke kun blandt de veltilfredse gæster, men i særlig grad også blandt personalet, giver vi selvfølgelig vores varmeste anbefalinger.
14 februar 2009 16:06
Vi har efterhånden været på Mefisto en del gange - både aften og frokost - og har hver gang været lige begejstrede. Der er en rigtig hyggelig atmosfære, som vi ikke har oplevet før i Århus - fantastisk velsmagende mad, dygtige og entusiastiske tjenere og delikate vine, og så oven i købet til en overkommelig pris. Hvad mere kan man forlange.... :o) Vi kan på det varmeste anbefale det!04 januar 2009 13:40
Endnu en rigtig dejlig oplevelse på Mefisto. Efter mange dage med mad i køkkenet, valgte min mand og jeg søndag efter jul at gå ud.Skøn suppe med kammusling, dejlig unghanebryst, og frydefuld dessert, vi kunne kun vælge denne menu pga. tidspunktet, hvilket ikke gjorde det mindste alt var perfekt, og vi fik slappet af ovenpå juledagene.
25 november 2008 15:07
Kommer lige fra Mefisto - efter en fremragende frokost.Mefisto mestrer at skabe et uformelt & meget hyggeligt miljø, hvor man føler sig rigtigt godt tilpas. Man kan både tage kæresten, familien, kammeraten & forretningsforbindelsen med på Mefisto.
Serveringen var som sædvanligt i top & vi fik god vejledning ifm. vin- og madvalg.
Vi valgte en vesterhavsfrokost med 2 fiskedelikatesser til deling, 1 gang (totalt hjemmelavet & meget velsmagende håndrørt tartar) og 1 x salat med røget andebryst & bagte dadler. Det var meget enkelt & flot anrettet. Det var godt håndværk med omsorg for detaljen. Tak for det.
Vi drak et rigtigt godt glas østrigsk Grüner Veltliner til. Brødet var friskbagt & varmt.
Jeg har spist på Mefisto mange gange efterhånden & kvaliteten har af og til været lidt svingende, men det mærkes klart, at der er nye & meget kompetente kræfter i køkkenet.
Der er god sammenhæng mellem pris og kvalitet & man rammer ganske klart det niveau, som de selv har defineret som "gourmetcafé".
Tak for god mad & en klar anbefaling herfra.
Menu
der er ikke nogen menu endnu.
Tilbud
Arrangementer
Om Mefisto