Skriv anmeldelse af Miro Restaurant
29 juni 2008 12:51
Byens bedste brunch - uden tvivl!Vi ved allerede at de på bistro'en laver fantastisk mad og serverer dejlig vin, men den længe ventede brunch er fuldt ud på højde med niveauet af resten af menuen.
Jeg og kæresten har lige siddet og søndagshygget over den dejligste brunch, vi længe har fået. Vi kom lige et par minutter over 10 og satte os ned og fik forklaret konceptet med den lille - men meget lækre - buffet.
Friskskåret pølse med oliven og cornichoner, lækre udvalgte oste med marmelade, honning man selv skraber af bikuben, youghurt og hjemmegjort müsli, kaffe, the, juice og mælk - alt sammen klar på buffeten.
Det friskbagte brød lod lige vente på sig et par minutter, men det var til gengæld værd at vente på og der var 3 forskellige slags. Varme og dejlige!
Så, bered jer, nu kommer det fedeste af det hele!
Der bliver efter ønske lavet de lækreste omeletter med valgfrit fyld samt nogle meget delikate pandekager.
Uhm, det var en fornøjelse at sætte tænderne i en frisklavet omelet istedet for det mærkelige æggesnask de serverer andre steder.
Alle herlighederne kan du slå dig løs i for kun 145 kroner, hvilket i forhold til kvaliteten må siges at være et fund til pengene - specielt fordi det også er inklusiv lækre the'er, kaffe og juice.
Den hyggelige chill out stemning hersker også på bistro'en kl. 10 om formiddagen og du er sikker på en god start på søndagen.
27 maj 2008 21:12
Ved mit første besøg på Klassisk kan jeg kun være helt enig med alle dem som roser restauranten til skyerne - super hyggeligt, intim, den bedste peberbøf i byen, god betjening, lækker vin... Men, det er som om stedet er blevet lidt for populært. For betjeningen var i hvert fald slet ikke den samme ved sidste besøg, og bøffen ikke flamberet nær så perfekt. Det er en synd og skam, og jeg håber de snart kommer efter det igen.Brunchen søndag morgen kan dog godt anbefales. For 145 kr. får du lavet din omelet som du vil have den, friskbagt lækkert brødt, friskpresset juice og andre få men gode råvarer.
26 maj 2008 10:21
Vi har været på Klassisk bistro og kan se kvaliteten er faldet markant i det sidst. Både på maden og betjening. Det er syndt at et godt lille sted ændre et godt koncept til det det er blevet.D.S
25 maj 2008 20:46
Efter at have læst en anmeldelse for et par uger siden besluttede jeg at min kæreste og jeg skulle prøve denne cafés brunch, og jeg må sige at det levede op til forventningerne. - her bliver der lagt vægt på friske råvarer og tingene bliver lavet når du bestiller dem.Der bruges meget tid på omeletter, scrambledeggs og kokken står ved et blus midt inde i restauranten og laver din omelet med dit valg af tilbehør ( tomater, ost, løg, champignons etc.) alt sammen helt friske råvarer kan man se. det er skønt.
der er tag selv kaffe og the ( udvalg af 5 feks slags the fra perchs for os der kender og drikker the). et begrænset udvalg af pølser og oste på disken som skæres af kokken efter behov så det hele tiden er frisk. kage skifter hver uge og idag var det hjemmelavet brunsviger.
145kr for alt, og det er (for min kærestes vedkommende ) for 3 omeletter og omkring 4 glas juice + al den kaffe som han normalt bæller i sig over avisen.
helt klart den næst bedste brunch jeg har prøvet i århus . toppen er bdr kochs.
05 maj 2008 09:12
En velbevaret hemmelighed! og kun åbent på søndage. - jeg var igår inviteret til brunch af min veninde fra København. vi skulle på kaffe 67 - og jeg anede ikke engang der var en kaffebar i jægergårdsgade. - SUPER BRUNCH.Når en simpel kaffebar tager sig tid til at lave omeletterne foran en lige med det indhold man gerne vil have i er det en helt speciel oplevelse, jeg var oppe at få 2 gange. - et simpelt udvalg med hjemmebagt brød og hjemmelavede marmelader, kager og ellers en nydelig buffet efter devisen " du tager selv og henter selv hvad du gerne vil have" - nøjagtigt som alle andre steder har, bortset fra at der står en pige og laver din omelet efter dit eget valg.
5 stjerner for idéen og minus een fordi jeg fik en forkert omelet anden gang jeg bestilte ( fik dog en ny med det samme) -
04 maj 2008 00:55
DEN PERFEKTE DRØM- en anmeldelse
OBS!: Dette er ikke en nøgtern og analytisk dissektion af et hændelsesforløb, men i stedet en
ucensureret stream of consciousness beretning hvor jeg sigter mod at indfange et helhedsindtryk.
Lad mig starte med præmissen: jeg drømmer (af og til) om at leve et bohemeliv hvor den æstetiske oplevelse altid er i fokus. Et kunstnerliv hvor forholdet til min kalender løsriver sig fra at være et rigidt skema af aftaler som udføres systematisk. Et liv hvor jeg kan drikke et glas Chablis i solen når den skinner. Det jeg ikke når i dag, når jeg måske i morgen, hvis det overhovedet stadig er aktuelt. Hvis Netto skulle nå at lukke inden jeg blev enig med mig selv om aftenens menu, ville jeg altid bare gå på restaurant. Jeg ville kende alle tjenerne og de ville kende mig.
Hvem lever sådan? hvem har råd til at drikke en flaske vin til 550 kr. uden at have et fast arbejde fra 8-18? Hvem har overhovedet råd til at betale huslejen hvis man vil bo i den del af byen hvor man har lyst til at være? Spørgsmålene er overflødige. Selve idéen om dette liv eksisterer i min bevidsthed, løsrevet fra hverdagens og virkelighedens trivielle logik. Det afgørende spørgsmål er: hvordan kan denne drømmeverden blive aktualiseret? Hvordan bliver den til virkelighed – måske blot for en stund? Jeg kender ikke alle de veje der fører til Rom, men jeg kender én. En gade i Århus, som rummer en portal til dette drømmens univers.
Det er lørdag eftermiddag. Dagen er gået med de vanlige praktiske (og nødvendige) gøremål, såsom at lave morgenmad, skrive en e-mail og lave en frokostaftale. Frokosten er spist og solskinnet nydes nu med en kop kaffe i solen, på bænkene udenfor Bistroen i Jægergårdsgade. Sollysets farver er altafgørende for ens humør, og som de to fotografi- og Photoshop-nørder vi er, overvejer vi muligheden for at designe et par digitale briller der understøtter Photoshop adjustment-layers, og om man måske kunne lave en sjov video om konceptet til Youtube. Tankerne noteres i en lille bog. Med tiden bliver kaffen til kølig hvidvin og selskabet udvides så vi nu er tre. Den hyggelige stemning bygges langsomt op.
For 14 dage siden besluttede jeg at nu skulle jeg have styr på min privatøkonomi, og mit månedlige bidrag til den voksende kassekredit skulle elimineres. En tanke som denne kan let have dræbt stemningen, men beriget af solskinnet (og lidt af hvidvinen) vendes min ansvarlige intention på hovedet og bliver en katalysator som et rebelsk opgør mod den kedelige og regelstyrede privatøkonomi.
Siden Bret Easton Ellis er min generation blevet beskyldt for at være selviscenesættende, men begrebet rammer sømmet skævt, og den nødvendige dybde nås ikke: At kalde det iscenesættelse implicerer et publikum eksternt scenen, men for mig er det i mange tilfælde netop én selv, som er det vigtigste publikum. I mit oprør mod min egen ansvarlighed er jeg i stand til at projicere mig selv ind i min boheme-drømmeverden, og jeg beslutter at improvisere lørdagens aftensmad med et restaurantbesøg. Fra publikumsrækkerne ser jeg mig selv spørge den søde tjener om der skulle være et ledigt bord i løbet af aftenen. ”Hvis man skal have et overforbrug af luksus, hvorfor så ikke gøre det ordentligt”, siger jeg til mig selv i en regibemærkning, inden jeg atter fylder mit glas.
Detaljerne er egentlig ikke så relevante. Vi fik et bord, noget mad (en svømmer og to bøffer) og noget mere vin. ”Er det ok?” spørger manden kækt, med en så selvsikker forventning om et positivt svar at hans næste replik (”det var godt at høre”) kan påbegyndes inden vi overhovedet når at få fremstammet at maden er helt forrygende. I forhold til at vurdere om den i virkeligheden er så forrygende, besidder jeg hverken den teoretiske viden om madlavningens ædle kunst eller den praktiske erfaring som man kan opnå ved at spise sig gennem adskillige specialrestauranters menukort, til at give et ordentligt, præcist og nuanceret svar. Selv hvis jeg havde både teori og praktisk erfaring, mangler jeg fortsat den emotionelle afskærmning som tillader en objektiv analyse. Derfor ville jeg alligevel være så påvirket af stedets stemning og min egen indre opførelse af Puccinis La Boheme, at jeg alligevel ikke ville kunne forholde mig nøgternt. Maden på Klassisk bliver i bedste socialkonstruktivistiske stil italesat som værende fantastisk, og i situationen opleves den afgjort som sådan.
I virkeligheden er jeg sikkert ret almindelig. I virkeligheden er jeg rationel og kalkulerende, og hver en krone der skal bruges, opvejes i forhold til det næstbedste alternativ. Men i min rus sættes hverdagen ud af spil. Jeg kigger mig omkring i lokalet og selvom jeg ved det bliver dyrt (på Klassisk kan man ikke sige nej tak til dessert – så får man bare en ostetallerken stillet demonstrativt på bordet – og nej, det betyder ikke at man får den uden beregning!) så kan jeg ikke undgå at tænke, at det er det hele værd. Der findes intet næstbedste alternativ, der er kun et her-og-nu. Den eneste mulighed er at lade sig opsluge, og huske Baudelaires vise ord: ”Man bør altid være beruset. Alting beror på det: Det er den eneste opgave”.
Beruselsens drøm varer ved længe efter vi har rejst os fra bordet. Jeg kigger rundt. Lejligheden ser anderledes ud. Jeg nyder rodet, og min egen ligegyldige indstilling til det – det fungerer blot som velvalgte statister... og synet af de (få, men flotte) møbler vi har, indtages i flygtige blikke. Selv det falmede tryk af rosenknopper på sengetøjet virker opløftende. Det handler ikke om materialisme. Vi har for længst passeret det punkt hvor det handlede om mad og vin. Selv kommunikations- og marketingfolkene med deres idéer om ”oplevelsesøkonomi” er ved at være hægtet af. Kun den rendyrkede transcenderende æstetiske dyrkelse af den perfekte drøm om et særligt liv består... lidt endnu.
02 maj 2008 01:44
Århus bedste svar på vinbar/bistro. Fra man træder ind af døren, føler man er man er træder ind i god vens stue. Alt foregår helt nede på jorden, her er ingen fissefornemme udtryk og snobbede tjenere. Menukortet er placeret på en tavle, som tjeneren går igenne ved ankomst, men ikke bare læser op, de sætter sig ned hyggersnakker først lidt, og går alt iggennem. Vinkortet rummer vin fra 200 kr og op efter og der er virkelig valutar, for pengene, og tjenerene på dette sted har virkelig styr på deres vine. Kokkene hjælper til restauranten, de hele er meget afslappet, man kan virkelig se at alle på stedet nyder det. Der flambered Peberbøffer og pandekager ved bordene. I en dansk film bliver der sagt de for 5 stjerner ikke for maden men en for vær person på stedet, dette er ikke tilfældet her, dog alligevel, maden er virkelig god og klassisk: Maden er til 4 stjerner på dansk top niveu, men betjeningen stemningen smilene, afslappedeheden, sablingen, flamberingen og meget mere kan give 5 meget store stjerner, dette sted skal prøves.
13 februar 2008 10:23
Hele familien, far, mor og to voksne børn, tog på Klassisk en tirsdag i vinterferien. Forud havde vi besøgt hjemmesiden, og havde forsøgt at danne os et indtryk af holdninger, mad og vin. Vi havde bestilt bord i forvejen (anbefales). Vi mødte et oplagt personale og blev vist til vort bord foran baren/køkkenet. Da den mandlige del af familien har en vis størrelse, var der ikke megen plads og det venlige personale fandt et større bord til os og straks blev der bragt hjemmebragt brød med tomat ali oli, der forsvandt som dug for solen- der fulgte hurtigt en refill. Herefter blev menuen gennemgået for os, og vi gik i tænkeboks. Som forret bestilte vi 3 gange gravad laks og en gang grillet gedeost. til hovedret bestilte vi 2 gange charcuteri (spindesiden delte 1), dagens svømmer (torsk, bagt). Samtidig bestilte vi to gange souffle (chokolade) til dessert, da den, som oplyst på menuen, tager tid at lave. Forretterne ankom hurtigt herefter. Laksen blev udskåret ved bordet og serveret med hjemmebagt kommensbrød og marinade, samt en salat af rødbedeblade, vendt i vinagrette. Der var en fin balance mellem laksen med dildsmag,marianade med anis og salaten, som gjorde at laksen var en god oplevelse. Den grillede gedeost forsvandt sammen med salaten, meget rost af junior. Til forretten nød vi en en New Zealandsk hvidvin fra Marlborough, anbefalet på vinkortet og af personalet. Vinen er en karakteristisk Sauvignon Blanc vin, frugtig og blomster i næsen- meget fin til laksen, selv om man jo kunne frygte for vinagrette og hvidvin- det var der ingen grund til. Herefter ankom hovedretterne. Charcutterie lækkert anrettet, her var både lækker italiensk pølse, lufttørret skinke, røget skinke mm., 5 forskellige slags i alt og meget lækre, bedømt efter den hastighed det forsvandt med. Portionerne var rigelige, og selv om spindesiden delte en tallerken, kunne de ikke spise op, hvilket ligeledes gjaldt junior, der ellers har en voksende persons appetit. Selv fik jeg dagens svømmer, en bagt torskeart, serveret på en bund af lækre grøntsager, kartoffel, løg, bønner samt en smørsovs- meget lækkert. Til ovenstående fortsatte vi med New Zealandsk Sauvignon Blanc. Afslutning med dessert, hvor fruen også bestilte ostebord. Soufflerne var meget lækre med en fin balance mellem chokolade smagen og den hjemmelavede hindbærpuré. Vi fik en god gennemgang af ostebordet og fruen fik 5 udvalgte oste (franske, tyske og italienske). Jeg fik oven i købet et par smagsprøver (den italienske med oliven og krydderier var virkelig god), selv om jeg ikke havde bestilt dessert. Som bistro meget typisk med masser af leben god stemning og kommentarer mellem personale og kunder og virkelig fin service. Ærlig og virkelig godt køkken med gode portioner- vi gik ikke sultne derfra. Og så til fornuftige priser. Vi kommer helt sikkert igen. 5 stjerner uden tvivl.21 januar 2008 11:25
11 januar 2008 13:43
Havde hørt virkelige god anbefalinger af stedet, og havde derfor glædet mig til lækker mad. Men må nok sige, at skuffelsen var stor. Stedet er egentlig rigtig hyggeligt, små borde og levende lys. Men var der på en varm sommeraften, og da der ikke var nogen form for udluftning på stedet, så var der dræbende hedt- og ikke ligefrem behageligt. De to tjenere var rigeligt selvfede, og man fik lidt indtryk af, at nu skulle de lære kunderne en ting eller to om det franske køkken. Det, der gjorde det uhyre morsomt var, at de udtalte de fleste af retterne helt forkert og desuden ikke specielt gode til at forklare dem, hvad det egentlig var. Det er simpelthen tåbeligt.Da den kvindelige tjener skulle tage vores bestilling var hun utrolig skabet. Men ok den dårlige betjening kunne man have set bort fra, hvis så maden havde været god. Jeg havde bestilt en portion muslinger med pomfrites og min kollega en gang lammeragout 165 kr. Hendes lammeragout var kedeligt anrettet og bestod af nogle fede stykker kød, med gulerødder og en kartoffel i en form for brun sovs, som ikke havde særlig meget smag. Mine muslinger var halvkolde, og pomfriterne dertil var så salte, at man skulle tro, at hele saltbøssen var faldet ned over dem. Jeg bad derfor om nogle nye, men der gik så lang tid, at jeg havde nået at spise muslingerne, da de endelig kom. Men det tog tjeneren sig ikke rigtig af. her kunne man nok forvente,at de havde givet en kop kaffe, som en beklagelse for pomfritterne, som jeg aldrig fik spist. Efter min mening kan man ikke tage så høje priser for mad, der er tilberedt af kokkeelever, når niveauet ikke er bedre (tror at det var en af tjenerne som stod for madlavningen).Det eneste lyspunkt var vinene, som vi havde fået anbefalet af tjeneren, og som begge var virkelig gode. Men det er også en pæn pris at betale 90 kr. pr. glas.Vinkortet var fint, men selvsamme vine kan købes til langt under prisen på andre restauranter i byen. Alt i alt var det et noget skuffende besøg...og Klassisk 65 bør nok stramme sig lidt an, hvis der undgås sådanne kiks, som vi oplevede den aften. De selvfede tjenere kunne i øvrigt trænge til et opfriskningskursus i fransk og fransk madterminologi
Menu
der er ikke nogen menu endnu.
Tilbud
Arrangementer
Om Klassisk 65 - Bistro & Vinbar